I 2017 blev et bredt flertal enige: De gamle ejendomsvurderinger var forældede, og danske boligejere skulle have præcise, moderne vurderinger. Planen var nye vurderingsmetoder kombineret med lavere skattesatser, et forsigtighedsprincip med 20% nedslag, skatterabatter mod stigninger, og en indefrysningsordning.
Det skulle være løsningen. Det blev det ikke.
Problemerne
I dag, ni år senere, skaber systemet mere forvirring end klarhed. Usikkerheden vokser, og tilliden til skattesystemet falder. Budgettet er eksploderet fra 96 millioner til over 5 milliarder kroner.
For boligejerne er konsekvenserne konkrete. Her er nogle eksempler, uden at listen er udtømmende:
- De foreløbige vurderinger er stærkt fejlbehæftede, men boligejerne beskattes alligevel på basis af dem.
- Grundværdier fastsættes efter den økonomisk bedst udnyttelse – altså hvordan grunden kunne udnyttes – ikke hvordan den faktisk bruges. Det skaber vurderinger, der ikke passer med virkeligheden, og nogle er endda i strid med lokalplanens regler for grunden.
- Ensartede ejendomme vurderes forskelligt uden begrundelse.
- Når en grund udstykkes, er ejeren af den oprindelige grund (stamparcel) endt med at blive beskattet for de nye nabogrunde i flere tilfælde.
- Fejl ændres kun med fremadrettet virkning. Beregningen af kompensation for den for meget betalt ejendomsskat i årene forud for det nye ejendomsbeskatningssystem var fejlbehæftet. Beregningsprincippet er efterfølgende ændret, men kun med fremadrettet virkning.
- Nybyggede ejendomme beregnes på et fiktivt grundlag.
Skatten beregnes ud fra et grundlag, der ikke følger de faktiske ejendomspriser. - Fejl under 20% rettes ikke. Forsigtighedsprincippet, der reducerer vurderingerne med 20 % skal afspejle unøjagtigheder ved selve værdifastsættelsen. Dette princip skulle beskytte boligejerne, men er administrativt udvidet til også at omfatte objektive fejl i vurderingsgrundlaget. Myndighederne retter altså ikke fejl i vurderingen, hvis konsekvensen af fejlen ændrer vurderingen med mindre end 20% – selv ved faktiske fejl i data.
- Lovbestemte skatterabatter beregnes og håndteres ikke korrekt.
- Borgerne bliver ikke oplyst om beregningsgrundlaget.
- Ingen klageadgang i forhold til foreløbige- og indekserede vurderinger.
- Utydelig kommunikation fra myndighederne. Generelt fremstår såvel vurderings- som ejendomsbeskatningsreglerne som uforståelige for borgerne, og den kommunikation, der ydes fra myndighedernes side, er meget vanskelig at forstå og består ofte af dokumenter på mere end 20 sider.
- Årelange forsinkelser (mere om dem nedenfor).
Forsinkelserne
De nye regler skulle have været i kraft fra 2018. I stedet:
- 2020-vurderinger beskattede folk i 2021-2023
- 2022-vurderinger udsendes først 2025-2026, men beskatter folk i 2024
- 2024-vurderingen blev droppet og erstattet af en fremskrivning
- 2026-vurderingen er forsinket til 2028
Danskerne beskattes konstant på forældede tal, der ikke matcher virkeligheden.
Vejen videre
Målet var retfærdige vurderinger. Resultatet er et system så kompliceret, at det hverken fungerer eller skaber retfærdighed.
Nu må vi spørge: Kan det reddes? Kan det forenkles? Kan tilliden genvindes? Og kan omkostningerne retfærdiggøres?
Der bør laves en grundig analyse af alternativer – herunder af mulighederne for et simpelt enstrenget beskatningssystem, hvor kun den samlede ejendomsværdi beskattes – uden separate grundværdier og teoretiske beregninger.
Analysen skal foreligge senest forår 2028. Hvis vurderingssystemet stadig ikke virker til den tid, skal mulighederne for et enstrenget beskatningssystem være undersøgt grundigt nok til, at man kan træffe en kvalificeret beslutning om potentielt at indføre det i stedet.
Frem til da bør ejendomsskatterne fryses, så borgerne slipper for risikoen for pludselig efterbeskatning.
Læs hele bestyrelsesformand Peter Lofts uddybende gennemgang af problemerne bag ejendomsvurderingssystemet her.