Sommerhusejer Carl-Johan Howitz og direktør i Skattebetalerne, Martin Ågerup. Foto: Skattebetalerne
Vurderingsstyrelsen har i sine ejendomsvurderinger for 2020 af et stort antal sommerhuse i Karsemose Nord-området ved Frederiksværk begået objektive fejl. Styrelsen har anvendt bygningsreglementets generelle bebyggelsesprocent på 15% i stedet for den specifikke bebyggelsesprocent på 10%, som er fastsat i lokalplanen. Desuden indeholder lokalplanen den ekstra restriktion, at der maksimalt kan bebygges med 200 m², hvilket Vurderingsstyrelsen heller ikke tager højde for.
Disse fejl medfører en systematisk overvurdering af grundværdien for et stort antal ejendomme i området, hvilket resulterer i for høj boligbeskatning for de berørte boligejere.
Der er tale om flere hundrede sommerhuse, der potentielt beskattes på et fejlagtigt grundlag.
På trods af, at mindst én af sommerhusejerne, Carl-Johan Howitz, dokumenterbart har henvendt sig og gjort opmærksom på disse fejl, nægter styrelsen at ændre fejlene og henviser i stedet til muligheden for at klage.
Det er fra et retssikkerhedsmæssigt perspektiv kritisabelt, at en offentlig myndighed ikke af egen drift retter faktuelle fejl, når borgere gør opmærksomme på dem. Carl-Johan Howitz og de øvrige sommerhus-ejere er uden skyld i fejlen, som alene skyldes, at Vurderingsstyrelsen ikke har taget højde for reglerne i lokalplanen, som er offentligt tilgængelig.
Når Vurderingsstyrelsen nægter af egen drift at rette fejlene, påfører den borgerne urimelige omkostninger. For det første koster det 1.200 kr. at klage. Disse penge får borgerne kun tilbage, hvis klagen afstedkommer en reduktion i vurderingen på mere end 20 procent. Det er helt urimelige vilkår. For det andet er det ressourcekrævende at skulle udfærdige en klage, og det tager ifølge Vurderingsstyrelsen seks måneder at få klagen behandlet, mens faktuelle fejl burde rettes øjeblikkeligt.
For det tredje er det problematisk, at Vurderingsstyrelsen tilsyneladende ikke har tænkt sig at tage initiativ til af egen drift at rette fejlen for det flertal af sommerhusejere, der ikke engang er opmærksomme på den, og som derfor ikke vil klage.
Endelig kan man undre sig over, at Vurderingsstyrelsen hellere bruger mange ressourcer på at behandle en klage end få ressourcer på at rette en fejl.
Med denne praksis bryder Vurderingsstyrelsen med officialmaksimen, som er et grundlæggende forvaltningsprincip. Officialprincippet betyder, at den offentlige myndighed har hovedansvaret for at sørge for, at en sag er tilstrækkeligt oplyst med alle relevante fakta og lovgrundlag før den træffer en afgørelse, så den bliver materielt korrekt og lovlig; det er altså myndighedens opgave, ikke primært borgerens, at fremskaffe de nødvendige oplysninger.
Når nye fakta kommer frem, er det således også Vurderingsstyrelsens opgave at rette relevante afgørelser, der påvirkes af disse fakta. Det kan Vurderingsstyrelsen gøre i henhold til et andet forvaltningsprincip, remonstration. En remonstration er inden for forvaltningsretten en proces, hvor den myndighed, der har truffet en afgørelse, selv genoptager sagen for at vurdere, om afgørelsen skal ændres. Formålet er at give myndigheden mulighed for at rette egne fejl, hvis der er kommet nye oplysninger, eller hvis myndigheden vurderer, at den tidligere afgørelse var forkert.
En myndighed har som udgangspunkt altid ret til at genoptage en sag på eget initiativ eller efter anmodning, medmindre specifikke regler forhindrer det. Ifølge vurderingsstyrelsen er remonstration ikke muligt her, fordi det vurderes, at en genoptagelse ikke vil medføre en ændring af vurderingen på mere end 20 procent.
20 procent reglen er gennemført i erkendelse af, at vurderinger ikke er præcise. Men her benyttes reglen til at beskytte myndighederne mod fejl, som ikke skyldes usikkerhed om den præcise værdi af ejendommen, men som er et resultat af manglende grundighed, for ikke at sige sjusk. Der er ingen problemer knyttet til at afgøre, om en bebyggelsesprocent er 10 eller 15, og om der er en maksimumgrænse på 200 m² til bebyggelse eller ej.
Anbefaling
Det foreslås, at skatteministeren pålægger Vurderingsstyrelsen at ændre praksis, så objektive fejl rettes uden krav om formel klage. Ligger der i loven et forbud imod remonstration på grund af 20 procent-reglen, fjernes dette, og der indskrives i stedet en remonstrationspligt.
Det indebærer, at styrelsen fremover af egen drift skal gøre anvendelse af sin mulighed for at udøve remonstration, altså af egen drift retter objektive fejl, når den bliver gjort opmærksom på dem.
Dette skal også indebære at gennemgå og korrigerer samtlige lignende tilfælde, hvor man med rimelighed kan forvente, at samme fejl er at finde.
I det konkrete eksempel ville det indebære, at Vurderingsstyrelsen gennemgår samtlige vurderinger i Karsemose Nord området, retter fejlen, ændrer vurderingen og giver borgerne besked herom.
Har du en lignende historie eller et andet emne, Skattebetalerne bør kaste sig over? Henvend dig på kontakt@skattebetalerne.dk