Udviklingen i antallet af ord i gældende love og bekendtgørelser
Udviklingen i reguleringsomfanget kan opgøres som udviklingen i antallet af ord i de love og bekendtgørelser, der gælder på et givet tidspunkt.
Selvom længden af en given lov eller bekendtgørelse ikke isoleret set siger noget om, hvor restriktiv loven er, så er der i den videnskabelige litteratur bred enighed om, at udviklingen over tid kan bruges som et mål for det samlede reguleringstryk. Fx skriver Jakobsen og Mortensen (2014), at ”10 ord mere i en given lov betyder ikke nødvendigvis, at der kommer mere regulering, men […] hvis nettoantallet af ord i love og/eller bekendtgørelser vokser med flere tusinde ord fra et år til et andet, kan dette tages som udtryk for, at omfanget af statslig regulering er vokset.”, og fx Coffey m.fl. (2016) og Dawson og Seater (2013) bruger udviklingen i antallet af ord/sider til at vise, at regulering påvirker den økonomiske vækst negativt.
Figur 1 viser udviklingen i antal ord i de love og bekendtgørelser, der hører under Skatteministeriets område1. De seneste 35 år er det samlede antal ord i love og bekendtgørelser inkl. bilag steget fra ca. 490.000 i 1989 til ca. 1.650.000 i 2024 svarende til mere end en tredobling. I 2023 var der en markant stigning i antallet af ord, hvilket primært skyldes et betydeligt bilag til Lov om vejafgift.
Ses der på udviklingen ekskl. bilag, har der ligeledes været en betydelig vækst. Fra ca. 480.000 ord i 1989 til ca. 1.070.000 ord i 2024 svarende til mere end en fordobling. De to opgørelser viser, at brugen af bilag er blevet langt mere udbredt i perioden. I 1989 udgjorde bilag kun ca. 2% af den samlede mængde ord. I 2000 var det steget til 22% og i 2020 til 32%. Med Lov om vejafgift udgør bilag mere end 35% af den samlede ordmængde i 2024.
Figur 1
Øvrige opgørelser af udviklingen i reguleringsomfanget
Opgørelsen af antal ord suppleres ved at se på andre mål for stigningen i reguleringsomfanget. Figur 2 viser indeks for udviklingen i antallet af forskrifter, antallet af reguleringsord2, antallet af skatteord3, antallet af paragraffer og antallet af opdelinger i paragraffer, stykker og punkter4.
Selvom udviklingen er forskellige for hver af opgørelserne, så viser de tilsammen entydigt, at reguleringsomfanget er steget.
Figur 2
Når udvikling i antal ord, reguleringsord og skatteord er gået hurtigere end udviklingen i antal forskrifter og paragraffer, viser det, at ny lovgivning primært foregår ved, at forskrifter og paragraffer gøres længere. Det fremgår af tabel 1 nedenfor, som viser data for udvalgte år. Tabellen viser, at det gennemsnitlige antal ord pr. forskrift er steget fra 1.663 i 1989 til 3.560 i 2024, mens antallet af ord pr. paragraf er steget fra 118 i 1989 til 235 i 2024.
Tabel 1
Analysen er udarbejdet for Skattebetalerne af økonom Jonas Herby, der har gjort brug af CEPOS’ reguleringsdatabase.
Fodnoter
- Det inkluderer alle love og bekendtgørelser, der er opgjort under Skatteministeriet på retsinfo.dk. ↩︎
- Ved reguleringsord forstås ordene/sætningerne ‘skal’, ‘må ikke’, ‘må kun’, ‘må højst’, ‘må maksimalt’, ‘kan ikke’, ‘kan højst’, ‘kan maksimalt’, ‘forbudt’, ‘forbud’, ‘forbyde’, ‘påkrævet’, ‘påkræve’, ‘kræve’. For alle ord søges både på aktive og passive former (forbydes/forbyder) samt nutidige og historiske stavemåder (må/maa). ↩︎
- Listen med skatteord er udarbejdet i samarbejdet med Skattebetalerne og omfatter følgende ord: “afgiftssats”, “afgiftspligtig”, “afgive|afgiver|afgives”, “betale|betaler|betales”, “begå|begår|begås”, “beregne|beregner|beregnes”, “fastsætte|fastsætter|fastsættes”, “fradrag”, “fradragsret”, “fradragsberettiget”, “indberette|indberetter|indberettes”, “indberettende”, “kontrol”, “opkræve|opkræver|opkræves”, “opkrævede”, “opgøre|opgør|opgøres”, “pligt”, “pålægge|pålægger|pålægges”, “regulere|regulerer|reguleres”, “regulering”, “tillæg”, “tillægges”. ↩︎
- Opgøres som summen af paragraffer, stykker og punkter. En paragraph med 2 stykker, hvor stykke 1 indeholder tre punkter i bullets og stykke 2 indeholder en nummereret liste med fire punkter er opgjort til 10 underopdelinger. ↩︎
Referencer
Coffey, Bentley, Patrick A. McLaughlin, og Pietro Peretto. 2016. “The Cumulative Cost of Regulations”. Review of Economic Dynamics 38:1–21. https://doi.org/10.1016/j.red.2020.03.004.
Dawson, John W., og John J. Seater. 2013. “Federal Regulation and Aggregate Economic Growth”. Journal of Economic Growth Vol 18 (2):137–77.
Jakobsen, Mads Leth Felsager, og Peter Bjerre Mortensen. 2014. Regelstaten – Væksten i danske love og bekendtgørelser 1989-2011.