Notat: Svensk regerings skattelettelser er tre gange SVM-regeringens

De permanente skattenedsættelser på den svenske regerings forslag til finanslov for 2026 udgør ca. 10 mia. DKK, når størrelsen af skattenedsættelserne omregnet til danske forhold, se tabel 1 nedenfor.

Det er mere end tre gange størrelsen på de permanente skattenedsættelser på SVM-regeringens forslag til finanslov for 2026 på ca. 3 mia. kr. 

Tabel 1

Anm: Skattenedsættelser i Sverige er omregnet til danske indkomstforhold ud fra skattetryk. Det indebærer en BNP-korrektion med en faktor 0,46 ved omregning fra SEK til danske forhold opgjort i DKK. Skattenedsættelser er korrigeret til en skønnet virkning efter tilbageløb og adfærd, og permanente nettoskattenedsættelser er opgjort fuldt indfaset fra 2027.
Kilde: Skattebetalarna (Sverige), Statistikmyndigheten (SCB), Økonomiministeriet og egne beregninger.


Befolkningen ønsker i henhold til den nye Epinion-måling, at ca. 41 pct. af råderummet anvendes til lavere skat, svarende til ca. 11 mia. kr. (se boks). De foreslåede permanente skattenedsættelser i Sverige på 10 mia. kr. svarer dermed til det niveau for skattelettelser som den danske befolkning i gennemsnit prioriterer, mens SVM-regeringens skattenedsættelser burde være 3 gange det foreslåede for at leve op til befolkningens præferencer.


Danskerne vil bruge 11 mia. kr. til lavere skat på finansloven for 2026

En Epinion-måling udført for Skattebetalerne i august 2025 viser, at danskerne i gennemsnit prioriterer, at 41 pct. af råderummet frem til 2030 anvendes til lavere skatter og afgifter.
 
Den danske regering har i aftaler for 2026 disponeret over 26 mia. kr. fra råderummet. 41% af et prioriteret råderum på 26 mia. kr. svarer til knap 11 mia. kr.
 
SVM-regeringen sænker dog kun skatten permanent med 3 mia. kr. De øvrige 23 mia. kr. anvendes til højere offentlige udgifter i staten, kommuner og regioner mv.


Scroll to Top