Historien kort:
I 2022 lovede regeringen anført af Nicolai Wammen et regelstop i det offentlige. ”1 regel ind – 1 regel ud”, lød det. Nu kan Skattebetalerne afsløre, at den plan ikke er lykkedes på skatteområdet. På skatteområdet alene, er der således tilføjet 229.408 nye ord til lovgivningen. Det svarer til 573 sider – eller to romaner.
Hele historien:
Finansminister Nicolai Wammen præsenterede i efteråret 2022 S-regeringens nyeste plan, Danmark Kan Mere III. Nu skulle der gøres op med regelmængden. Både det offentlige og danskerne skulle sættes fri.
”Kommer der en ny regel ind, skal der en anden ud igen. Og hvorfor gør vi det? Det gør vi fordi, vi i de senere år har set, at i allerbedste mening, så er reglerne blevet flere og flere og bureaukratiet tungere og tungere. Og det tager utroligt meget tid. Det skal vi gøre op med”, sagde Wammen blandt andet.
Hvordan regelstoppet skulle håndhæves, havde Nicolai Wammen på daværende tidspunkt ikke umiddelbart et svar på, men et regelstop skulle der altså til.
”Politikere har været elendige til at tage regler ud, når de satte nye ind. Og det er det, vi tager konsekvensen af,” fulgte Wammen op og understregede, at hvis der var mulighed for at tage mere end én regel ud, når man indførte en ny, var det ”bare godt”.
Eksplosiv stigning i lovgivningen siden 1989:
Nikolaj Wammen har ret i, at mængden af regler er vokset eksplosivt. På skatteområdet regelmængden steget med 234% siden 1989 – altså mere end en tredobling.
Fra i 1989 at omfatte 493.907 ord (ca. 1.200 sider), fylder den danske skattelovgivning i 2024 hele 1.648.454 ord (ca. 4.100 sider).
For at sætte det lidt i perspektiv, fylder den danske skattelovgivningen omtrent det samme som Fjodor Dostojevskijs samlede værker, målt på antallet af ord.
Regelstop blev til regelhop
Men hvordan gik det så med Nicolai Wammens ambition om at bekæmpe regelmængden?
Det er desværre gået dårligt. Meget dårligt.
Skattelovgivningen er på sit højeste antal ord og sider nogensinde. Og den største stigning er kommet siden det famøse ”regelstop”.
Hele 229.408 nye ord – eller 573 nye siders skattelovgivning, har sneget sig ind og giver i dag en skattelovgivning på hele 1.648.454 ord (ca. 4.100 sider)
Hvorfor er det vigtigt?
Flere regler gør Skattesystemet mere kompliceret, hvilket er skidt af flere grunde.
For det første bliver skattesystemet endnu mere uforståeligt for skatteborgerne, som har krav på at kunne forstå, hvordan deres skat beregnes samt de skattemæssige konsekvenser af almindelige beslutninger i tilværelsen, såsom at købe en bolig eller at investere noget af sin opsparing. Vi har i mange år været meget langt fra det ideal, og flere regler bringer os endnu længere væk fra det.
For det andet indebærer et mere kompliceret skattesystem, at de administrative byrder for virksomheder og borgere stiger. Det samme gør de administrative omkostninger ved at beregne og opkræve skatten – hvilket også skal betales af skatteborgerne.
For det tredje vokser IT-problemerne og regninger til dyre konsulenter, når IT-systemer skal håndtere endnu mere komplicerede skatteregler.
For det fjerde indebære komplicerede regler ofte uklare regler, som skal tolkes, før borgere og virksomheder kan vide, hvad der er lovligt, og hvad de skattemæssige konsekvenser vil være af selv almindelige beslutninger. Det svækker retssikkerheden og borgernes tillid til skattesystemet.
Sådan har vi gjort:
Udviklingen i reguleringsomfanget kan opgøres som udviklingen i antallet af ord i de love og bekendtgørelser, der gælder på et givet tidspunkt.
Selvom længden af en given lov eller bekendtgørelse ikke isoleret set siger noget om, hvor restriktiv loven er, så er der i den videnskabelige litteratur bred enighed om, at udviklingen i mængden af ord over tid kan bruges som en indikator for det samlede reguleringstryk. Fx skriver Jakobsen og Mortensen (2014), at ”10 ord mere i en given lov betyder ikke nødvendigvis, at der kommer mere regulering, men […] hvis nettoantallet af ord i love og/eller bekendtgørelser vokser med flere tusinde ord fra et år til et andet, kan dette tages som udtryk for, at omfanget af statslig regulering er vokset.”, og fx Coffey m.fl. (2016) og Dawson og Seater (2013) bruger udviklingen i antallet af ord/sider til at vise, at regulering påvirker den økonomiske vækst negativt.
Analysen er udarbejdet for Skattebetalerne af økonom Jonas Herby, der har gjort brug af CEPOS’ reguleringsdatabase.
Du har læst en analyse fra Skattebetalerne. Vi kommer løbende til at levere flere analyser, der stiller skarpt på brugen af dine skattekroner. Læs alle vores analyser på www.skattebetalerne.dk.
For pressehenvendelser vedrørende dette notat:
Kommunikationschef Mads Korsholm
Mail: mads@skattebetalerne.dk
Tlf: 40 60 10 82
Har du feedback eller idéer til emner, Skattebetalerne bør kaste sig over?
Henvend dig på kontakt@skattebetalerne.dk