Kronik af Peter Loft, Formand i Skattebetalerne, tidligere dep.chef i Skatteministeriet.
Det skorter ikke på forslag om nedsættelse af momsen i øjeblikket. Regeringen spillede ud med momsfrihed på bøger, og lige siden har adskillige politikere og organisationer stået i kø med gode og velmenende forslag om varer eller tjenesteydelser, som burde nyde godt af en lavere momssats end den gængse på 25 pct.
Særligt populær synes et forslag om nedsat moms på grønt og frugt at være; men som en del har påpeget, er andre fødevarer også blevet dyrere, og derfor er der ikke langt fra dette forslag til ideen om en generel nedsættelse af momsen på madvarer.
Regeringen synes at have udvist en vis lydhørhed overfor ideen om differentieret moms, idet den har påbegyndt et – formentlig særdeles omkostningskrævende og længerevarende – arbejde med at forberede IT-systemerne til at kunne håndtere forskellige momssatser. Det centrale argument, der har været fremført som begrundelse for differentieret moms, er at komme lavindkomstfamilier, der lider under de stigende fødevarepriser, til undsætning. Desuden fremføres, at det har de jo i andre lande.
På grund af IT-problemer vil det tage nogle år at indføre differentieret moms. Hvis ønsket er hurtigt at hjælpe lavindkomstfamilier, mens fødevarepriserne er høje, bør allerede dette forhold være udslagsgivende.
Men akkurat den samme effekt kan opnås her og nu, ved at lave nogle ganske enkle ændringer i de allerede gældende regler.
En nedsættelse af momsen på frugt og grønt til 10 pct. vil medføre et offentligt provenutab på 3,25 mia. kr. En familie med to børn vil herved årligt spare 2.400 kr. om året. For de samme penge kan man i stedet sætte personfradraget op med 1.900 kr. og samtidig hæve satsen for børne- og ungeydelsen med 500 kr. årligt. Herved ville en familie spare det samme som ved en momsnedsættelse.
Denne ændring kan gennemføres øjeblikkeligt; den vil hverken skabe øget besvær, administrative omkostninger eller vanskelige afgrænsninger, og frem for alt – den vil ikke øge kompleksiteten i vores i forvejen alt for komplicerede skattesystem. Ved festlige, men sjældne lejligheder begræder politikere, at vort skattesystem er blevet så indviklet og uoverskueligt. Ingen er imod forenkling – med mindre andre hensyn taler for det modsatte. Forslaget om reduceret moms på visse varegrupper er formentlig den bedst tænkelige illustration af, hvorfor det kræver et slagkraftigt modspil fra en skattebetalerorganisation for at vende skuden, så vi kan få et enklere og bedre fungerende skattesystem – ellers vil reglerne kun vil blive mere og mere uoverskuelige og besværlige at administrere.
Forskellige momssatser vil betyde øget offentligt bureaukrati, men frem for alt langt mere besværlige regler for de erhvervsdrivende. Tager man første skridt i den retning, kan man være sikker på, at der jævnligt vil fremkomme nye og mindst lige så velbegrundede forslag om nedsatte momssatser. I Sverige bruger man momsen til bl.a. at få folk til at spise sundere; i England til at gøre børnetøj billigere, og i Frankrig til at gavne turismen.
Da Sverige for en del år siden ville indføre lavere moms på bøger, betød ændringerne også, at atlasser og kort blev omfattet. Det fik straks sælgere af globusser på barrikaderne, men da globusser ofte indeholder elektrisk lys, påpegede lampebranchen, at de nu ville blive påført urimelig konkurrence. I Tyskland er der fem forskellige satser på juletræer. Er chips, peanuts og dadler frugt og grønt?
Skatter og afgifter er gode til at skaffe offentlig finansiering. Men hver gang man prøver at varetage helt andre hensyn – det være sig sundhedsmæssige, kulturelle eller sociale hensyn – medfører det mere indviklede og uigennemskuelige regler med øget bureaukrati, administrativt besvær for både det offentlige og for erhvervslivet, afgrænsningsvanskeligheder og øget pres for særregler til følge.
Synes du også, at skatter og afgifter skal være enkle og til at forstår? Så støt vores arbejde ved at blive medlem af Skattebetalerne: