Kandidattests giver vælgerne mulighed for at finde dén kandidat, de er mest enige med. Men hvad hvis kandidaten er uenig med resten af sit parti? Bliver din holdning så overhovedet repræsenteret?
Skattebetalerne har samlet samtlige kandidatsvar fra TV2’s og Altingets/DR’s kandidattest og kortlagt, hvor enige kandidaterne er internt i partierne. Hermed kan du se, hvordan partierne overordnet set placerer sig og få et mere retvisende billede af, hvor du vil sætte dit kryds.
Kandidattests er misvisende
Det danske demokratiske system bygger på en høj grad af partidisciplin. Bliver en bestemt kandidat valgt, vil vedkommende næsten altid stemme efter partilinjen snarere end personlig overbevisning. Stemmer man på en kandidat, som ikke bliver valgt, vil ens stemme gå til, at en anden fra samme parti bliver valgt, hvilket også understreger betydningen af at orientere sig efter, hvad partier mener om et spørgsmål, snarere end kandidater.
Kandidattestenes fokus på enkeltkandidater giver derfor ikke en fyldestgørende vejledning af vælgerne, fordi det samlede overblik over partilinjen mangler. Det kan desuden friste partier til at forsøge at manipulere testene ved at lade nogle kandidater give svar, der ikke harmonerer med partilinjen for at appellere til flere vælgere.
Skattebetalernes partitest bidrager til at løse dette potentielle problem ved at give vælgerne det manglende samlede overblik over partiernes positioner.
Hvad har vi gjort?
Skattebetalerne har 2. og 3. marts 2026 via en automatisk proces kaldet ”web scraping” hentet data for samtlige besvarelser fra samtlige kandidater, der på det tidspunkt havde svaret på testen, og arrangeret dem efter parti. Der er hentet data fra kandidattestene fra TV2 samt fra Altinget/DR.
Nedenfor præsenteres resultaterne i overbliksform for de spørgsmål, der særlig har relevans for skatteborgerne. Der anvendes en skala fra -2 til +2, hvor kandidaternes besvarelser scores på følgende måde:
Meget uenig: -2
Uenig: -1
Hverken/eller: 0
Enig: 1
Meget enig: 2
Testen fra Altinget/DR har ikke en neutral svarmulighed (Hverken/eller).
Er det gennemsnitlige svar tæt på 0, er partiets holdning enten meget neutral, eller den interne uenighed er meget stor. Du kan se samtlige besvarelser og omfanget af eventuelle interne uenigheder her.
Ulighed
Er det et problem, hvis uligheden stiger, så længe danskerne samlet set bliver rigere? Det spørgsmål deler partierne efter den helt traditionelle højre-venstre akse. Jo mere venstreorienteret, jo mere mener man, at det er et problem. Dansk Folkepartis kandidater udgør her midten i dansk politik. I gennemsnit er DF-kandidaterne neutrale, mens moderaterne er svagt ”borgerlige” i dette fordelingspolitiske spørgsmål.
I øvrigt er danskerne i en undersøgelse blevet stillet et lignende (men ikke identitisk) spørgsmål: Er det vigtigst for dig:
- At samfundet bliver økonomisk lige, uanset den enkeltes egne anstrengelser
- At alle har mulighed for at forbedre deres liv gennem egne anstrengelser, selvom det fører til økonomisk ulighed.
Spurgt på den måde svarede 27 procent af danskerne, at de vægtede ulighed og 63 procent, at man kan forbedre sit liv, selvom det fører til ulighed.
Skal de rige betale mere i skat?
Dette relaterede fordelingspolitiske spørgsmål deler partierne næsten lige så traditionelt. Det mest opsigtsvækkende er måske, at de Radikale kandidater nærmest er neutrale i spørgsmålet. I den økonomiske politik har partiet været på en rejse mod venstre siden Marianne Jelveds og Margrethe Vestagers dage i toppen af partiet. Det var fx Vestager, der forhindrede, at Helle Thorning og Villy Søvndal kom igennem med millionærskat under SSFR-regeringen. Om Radikale ville spille en helt så nagelfast rolle i dag, fremstår noget usikkert, når man ser på kandidatfeltets besvarelser.
Skat på gevinst ved salg af bolig?
I starten af valgkampen var det et ”hot” emne. Der gik rygter på Christiansborg om, at Socialdemokraterne var på vej med et forslag og Lars Løkke Rasmussen fra Moderaterne legede også med tanken. Begge kandidattest har spørgsmål til emnet. TV2’s går rent på, om der skal indføres avanceskat, mens Altinget/DR spørger mere generelt til, om boligskatten skal være højere for de boligejere, der ”tjener” mest på prisstigninger – om ”tjener” her betyder ved salg fremgår ikke klart af spørgsmålet.
Det mest interessant at bemærke her er nok to ting. For det første, at hverken Socialdemokraternes eller Moderaternes kandidater er tændt på ideen om øget boligskat. Og for det andet, at Danmarksdemokraternes kandidater er dem, der er mest imod skat på gevinster og næstmest imod øget beskatning på dyre boliger i det hele taget. Man kunne ellers tro, at DD-kandidaterne ville have tænkt, at de rige i København passende kunne betale lidt mere i skat. Men det gør det altså ikke, og fra et skatteborger-perspektiv er det et sympatisk træk. I det lange løb vil det ramme alleskatteborgere, hvis vi lader os blive spillet ud imod hinanden. Danmark har verdens højeste skattetryk, og der er ingen gruppe af skatteborgere i Danmark, der betaler for lidt i skat.
“Prisen” på cigaretter?
Altinget/DR testen har et ikke særligt skarpt formuleret udsagn: ”Prisen på cigaretter skal sættes markant op?” Det er heldigvis ikke politikerne, der sætter priserne i Danmark. Det gør udbud og efterspørgsel. Men implicit menes naturligvis, at politikerne skal hæve cigaretafgiften, hvilket vil få priserne i butikken (som er inklusiv afgift) til at stige. Her er endelig et spørgsmål, hvor partierne ikke deler sig helt efter den traditionelle højre-venstre-akse, idet de borgerlige partier placerer sig forskelligt. Venstre og Konservative vil hæve afgiften sammen med venstrefløjen. De øvrige borgerlige partier vil ikke.
Skal benzinafgiften sænkes?
Også i dette spørgsmål deler partierne sig ikke traditionelt i blå og rød blok. Især Venstre og i lidt mindre grad de Konservative ønsker ikke at sænke benzin- og dieselafgiften. De øvrige borgerlige partier er ret varme tilhængere af en afgiftsreduktion.
Lavere moms på fødevarer?
Dette er det spørgsmål, hvorom der er bredest politisk enighed. Alle partiers kandidater på nær ét, Liberal Alliance, er enige i, at momsen på fødevarer skal sænkes.
Det er trist, at det er sådan et spørgsmål, der bredt forener de politiske partier. Som Skattebetalerne har påpeget, er differentieret moms en dårlig idé, fordi det komplicerer skattesystemet og skaber bureaukrati for erhvervslivet og det offentlige – og erfaringerne fra andre lande viser, at det udløser en endeløs kæde af nye særregler. Derudover vil IT-systemerne tage flere år at omstille, hvilket gør differentieret moms uegnet som hurtig hjælp til håndtering af høje leveomkostninger. Skattebetalerne har vist, at man kan opnå de samme gevinster i rådighedsbeløbet – krone for krone – ved blot at hæve personfradraget, børneydelsen og sænke elafgiften, uden at lave om på momssystemet.
Skal støtten til Danmarks Radio sættes ned?
I dette spørgsmål deler partierne sig omtrent langs den traditionelle højre-venstre akse i rød og blå blok – hvor de blå er for lavere støtte til DR. Dog er opbakningen blandt kandidater fra Venstre og Konservative relativt beskeden, mens Danmarksdemokraterne, Borgernes Parti, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance ligger på omtrent samme niveau.
Du kan se samtlige besvarelser af alle spørgsmål her.
Ønsker du at støtte vores arbejde? Så meld dig ind i Skattebetalerne her.