Der er et stort potentiale for at reducere de kommunale serviceudgifter i den kommende valgperiode frem til 2029. Analysemateriale fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Rockwool Fonden og potentialet for øget anvendelse af kunstig intelligens indikerer, at der gradvist kan foretages kommunale effektiviseringer svarende til ca. 37½ mia. kr. årligt med virkning fra 2029. Det kan muliggøre skattenedsættelser på gennemsnitligt ca. 580 kr. om måneden pr. skatteyder. Det kræver naturligvis, at de enkelte kommuner får sammensat kommunalbestyrelser ved kommunalvalget den 18. november, som i praksis har viljen til at gennemføre effektiviseringerne til gavn for skatteborgerne.
De beregnede potentielle effektiviseringer i kommunerne vedrører tre områder:
- Effektiviseringer af administrative omkostninger ved at kommuner lærer af de bedste kommuner
- Effektiviseringer af øvrige driftsomkostninger ved at kommuner lærer af de bedste kommuner
- Effektiviseringer via øget anvendelse af kunstig intelligens
Besparelsespotentialet på 37½ mia.kr. i kommunerne indeholder kun bidrag fra effektiviseringer og indeholder ikke de ekstra udgiftsreduktioner til gavn for skattebetalerne, der kan opnås ved en bedre prioritering af de opgaver og projekter, som de enkelte kommunalbestyrelser vælger at anvende skatteborgernes penge på.
Potentiale for effektiviseringer i kommuner
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i juni 2025 offentliggjort en analyse1, som viser, at der i de fleste kommuner er et stort potentiale for at effektivisere administrationen ved at lære af de ti bedste kommuner. Hvis kommunerne effektiviserer administrationen svarende til den gennemsnitlige driftsperformance i de ti mest effektive kommuner, kan de årlige administrative omkostninger nedbringes med ca. 10 mia. kr., jf. tabel 1.
Rockwoll Fonden har i en omfattende analyse fra november 2024 beregnet, at de kommunale driftsudgifter uden serviceforringelser for borgerne kan nedbringes med 19-32 mia. kr. hvert år2. Det kræver alene, at de mindst effektive kommuner øger effektiviteten til niveauet for de mest effektive kommuner.
Regeringen KL og Danske Regioner har udmeldt en fælles ambition om, at en udbredt anvendelse af kunstig intelligens hos offentlige myndigheder skal frigøre arbejdstid svarende til mindst 30.000 årsværk frem mod 20353. Det tilkendegives, at en væsentlig andel heraf skal være realiseret i 2030. Det kan isoleret set medføre besparelser i kommunerne på ca. 12½ mia. kr. i 2035 og skønsmæssigt ca. 9½ mia. kr. i 2029.
Tabel 1. Besparelser ved effektiviseringer i kommuner, mia. kr. (2025-niveau)
| Effektiviseringstiltag | Isolerede virkninger | Samlede virkninger |
| Effektiviseringer af administrative omkostninger | 10 | 10 |
| Effektiviseringer af øvrige driftsomkostninger | 25½ | 20 |
| Øget anvendelse af kunstig intelligens | 9½ | 7½ |
| Samlet effektiviseringspotentiale | – | 37½ |
Anm: Det isolerede potentiale for effektiviseringer af øvrige driftsomkostninger er fastsat som et gennemsnit af det af Rockwoll Fonden beregnede interval for potentialet på 19-32 mia. kr. (2025-niveau). Hvis der samtidig forudsættes effektiviseringer af administrationen (som udgør ca. 20 % af de kommunale serviceudgifter), aftager potentialet, som derfor er reduceret til 20 mia. kr. (reduktion på 22 %). En forudsætning om effektiviseringer af administrationen på 10 mia. kr. (ca. 18 % af de administrative omkostninger) medfører tilsvarende, at potentialet for yderligere gevinster ved anvendelse af kunstig intelligens bliver reduceret. Derfor er potentialet fra øget anvendelse af kunstig intelligens omtrent parallelt reduceret med ca. 20 %.
Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Den Digitale Taskforce, Rockwoll Fonden (se fodnoter), Flerårigt arbejdsprogram for staten, juni 2025, Finansministeriet og egne beregninger.
Hvis kommunerne gradvist effektiviserer driften frem til 2029, kan der gennemføres årlige besparelser på ca. 37½ mia. kr. med virkning fra 2029. Det svarer til knap 12 % af kommunernes budgetterede serviceudgifter for 2025.
Besparelser på 37½ mia. kr. svarer til gennemsnitligt ca. 580 kr. om måneden pr. skatteyder på landsplan. Hvis besparelser i kommunerne via øget anvendelse af kunstig intelligens modregnes i bloktilskuddet fra staten i forbindelse med kommende aftaler om kommunernes økonomi, vil potentialet for at nedsætte de kommunale skattesatser delvist blive konverteret til et potentiale for at nedsætte de statslige skatter.
Besparelser i de enkelte kommuner
Besparelsespotentialet på ca. 10 mia. kr. årligt ved effektiviseringer af kommunernes administration kan fordeles på de enkelte kommuner, jf. bilag og Skattebetalernes notat Kommunernes administrative omkostninger kan nedbringes markant, oktober 2025. Besparelsespotentialet på 7½ mia. kr. årligt ved en øget anvendelse af kunstig intelligens i kommunerne kan skønsmæssigt fordeles på kommuner ud fra deres administrative omkostninger, jf. bilag. Det vil sige, at 17½ mia. kr. af det årlige besparelsespotentiale er fordelt på de enkelte kommuner, jf. bilag. Det er ikke muligt at foretage en kommunal dekomponering af det beregnede potentielle besparelse på ca. 20 mia. kr., som vedrører effektiviseringer af kommunernes øvrige driftsomkostninger (udover administration).
Der er naturligvis stor variation mellem besparelsespotentialet pr. skatteyder i de enkelte kommuner. Det afhænger i særlig grad af, i hvilket omfang de enkelte kommunalbestyrelser allerede har foretaget nogle tiltag til at sikre en rimelig effektiv anvendelse af skattebetalingerne fra deres borgere.
Se bilag her: