Kommunerne har 30 mia. kr. for meget i kassen
Kommunerne forventes at have 30 mia. kr. for meget i likviditet i 2025. Det er for meget betalt skat, som bør gives tilbage til skatteyderne ved at sænke de kommunale skattesatser.
Hvis man fordeler de 30 mia. kr. på alle danskere over 18 år, svarer det til omkring 6.100 kr. per person.
Det kommunale skattestop gør det svært for kommunerne at give pengene tilbage til skatteborgerne. Skattestoppet bør bevares men gøres mere fleksibelt, så det bliver muligt for kommunerne at sænke skatten midlertidigt for at føre pengene tilbage til borgerne.
En passende kassebeholdning: 6.300 kr. per indbygger
Kommunerne skal have nok penge i kassen til de løbende udgifter, så de ikke kommer i økonomisk uføre, men ikke så mange, at kommunekassen bliver til en pengetank.
Kommunernes Landsforening anvender den tommelfingerregeli, at kassebeholdningen i en kommune bør svare til en måneds driftsudgifter. Det ville give en kassebeholdning på omkring 6.300 kr. per indbygger i gennemsnit.
30 mia. kr. for meget i kassen
Ud fra den tommelfingerregel har kommunerne alt for mange penge stående. I 2025 har kommunerne i gennemsnit omkring 11.200 kr. i kassen per indbygger (se tabel nedenfor med tal for de enkelte kommuner).
I gennemsnit har kommunerne altså knap 5.000 kr. for meget i kassebeholdning per indbygger. For hele landet svarer det til 30 mia. kr.
Problemet med for mange penge i kommunekasserne er stigende. Kommunernes kassebeholdning er steget fra omkring 61 mia. kr. i 2024 til omkring 67 mia. kr. i 2025. Det er målt som den gennemsnitlige kassebeholdning over 12 måneder.
Samlet overskudslikviditet for alle kommuner: 29.671.000.000 kr.
Før pengene tilbage til skatteborgerne
De 30 mia. kr. er for meget betalt skat. Pengene bør gives tilbage til skatteyderne så hurtigt som muligt. Pengene kan omsættes til en skattelettelse på omkring 2,1 procentpoint i ét år. Det svarer til i gennemsnit 6.100 kr. per person over 18 år.
En tilbagebetaling til skatteyderne kan i praksis finde sted over en periode på fx fire år, hvor den kommunale skattesats nedsættes med i gennemsnit ca. 0,5 procent hvert af de fire år.
Skattestoppet står i vejen
Det kommunale skattestop indebærer, at den samlede kommunale skat ikke må stige. Hvis en kommune vil hæve skatten, kan det kun lade sig gøre, hvis en anden kommune sænker skatten tilsvarende.
Skattestoppet forhindrer altså kommunerne i at give deres overskydende penge tilbage til borgerne via en midlertidig skattelettelse, fordi de ikke automatisk kan få lov til at sætte skatten op igen, når kassebeholdningen er faldet til et passende niveau. For at kunne sætte skatten op igen senere, skal kommunen vente på, at andre kommuner tilfældigvis sænker skatten samme år.
Skattestoppet skal bevares. Det beskytter borgerne mod skattestigninger. Men det skal ændres, så kommunerne får mulighed for at tilpasse deres kassebeholdning og give overskydende penge tilbage til borgerne.
Det kan løses sådan: Kommuner, der sænker skatten, skal automatisk få lov til at hæve den igen inden for en periode på fx fem år. Det skal være tilladt, selvom ingen andre kommuner sænker skatten på samme tid. Skatten må dog højst sættes tilbage til det oprindelige niveau.
Synes du, at overskydende skattekroner hører til hos borgerne? Så meld dig ind i Skattebetalerne og støt vores sag: