Et bredt flertal i Folketinget indgik i 2017 et forlig om den fremtidige ejendomsbeskatning. Hovedbestanddelene i denne aftale var gennemførelsen af nye og mere retvisende ejendomsvurderinger og en nedjustering af beskatningssatserne i lyset af de højere vurderinger. Man vedtog et forsigtighedsprincip, hvorefter beskatningsgrundlaget for ejendomsværdiskatten og grundskylden blev fastsat som henholdsvis ejendomsvurderingen og grundvurderingen fratrukket 20 pct.
I aftalen indgik en skatterabat, der sikrer de hidtidige ejere mod stigning i ejendomsværdiskatten som følge af de højere vurderinger, samt en indefrysningsordning for grundskylden.
Endelig blev det besluttet, at opkrævningen af de to former for ejendomsbeskatning fremover skulle ske samlet.
Problemstillinger
Generelle for alle skattebetalere:
- Ejendomsvurderingssystemet skaber usikkerhed og udfordre retssikkerheden
- Flere skattekroner er blevet postet i ejendomsvurderingssystemet
Specifikke for boligejere:
- Foreløbige vurderinger er stærkt fejlbehæftede.
- Grundværdier fastsættes efter den økonomisk bedst udnyttelse fremfor den aktuelle benyttelse.
- Ensartede ejendomme vurderes forskelligt uden begrundelse.
- Ejer af stamparcel kan risikere beskatningen af nyudstykkede nabogrunde
- Fejlbehæftet kompensationen for den for meget betalt ejendomsskat blev ændret med kun fremadrettet virkning.
- Nybyggede ejendomme beregnes på et fiktivt grundlag
- Skatterabatter beregnes og håndteres ikke korrekt
- Borgerne bliver ikke oplyst om beregningsgrundlaget
- Ingen klageadgang i forhold til foreløbige- og indekserede vurderinger
- Utydelig kommunikation
- Forsinkelser
Mens ejendomsvurderingerne for boliger gennemføres i alle lige år, er det hensigten af gennemføre vurderinger af erhvervsejendomme i alle ulige år. Dette arbejde er endnu i sin vorden, men det må påregnes, at de hertil knyttede problemer ikke er mindre end dem, der er konstateret i tilknytning til ejerboligvurderingerne.
Baggrund
Generelt:
Ejendomsvurderingssystemet skaber usikkerhed og udfordrer retssikkerheden
De fortsatte forsinkelser i ejendomsvurderingssystemet og den negative omtale skaber betydelig usikkerhed og utryghed. Det er ikke kun selve vurderingen af ejendomme, der påvirkes, men formegentlig også tilliden til, om skatteberegninger på andre områder udføres korrekt. Samlet set har disse problemer undermineret tilliden til både ejendomsvurderingssystemet og skattesystemet generelt, hvilket har svækket borgernes oplevelse af retssikkerhed.
Flere skattekroner er blevet postet i ejendomsvurderingssystemet
Vurderingssystemet oprindelige estimat på knap 100 mio. kr. beløber sig i øjeblikket til ca. 5 mia. kr.
Specifikt:
Grundværdier fastsættes efter den økonomisk bedst udnyttelse fremfor den aktuelle benyttelse
Princippet om, at grundværdier skal fastsættes efter den optimale økonomiske udnyttelse, som også tidligere var gældende uden dog at afstedkomme nævneværdige problemer, har ført til konkrete vurderinger, som ikke synes at stemme overens med de faktiske forhold. Hertil kommer, at vurderingerne i et vist omfang er gennemført i strid med bl.a. lokalplaner, der forhindrer en udnyttelse i samme størrelsesorden som lagt til grund ved vurderingen.
Ejer af stamparcel kan risikere beskatningen af nyudstykkede nabogrunde
Det nye vurderingssystem har vanskeligheder ved at fordele grundvurderingerne ved udstykninger, der finder sted umiddelbart omkring vurderingstidspunktet. Dette har ført til eksempler på, at ejeren af den oprindelige stamparcel er blevet pålagt beskatningen af de nyudstykkede nabogrunde.
Fejlbehæftet kompensationen for den for meget betalt ejendomsskat blev ændret med kun fremadrettet virkning
Beregningen af kompensation for den for meget betalt ejendomsskat i årene forud for det nye ejendomsbeskatningssystem var fejlbehæftet. Beregningsprincippet er efterfølgende ændret, men kun med fremadrettet virkning.
Nybyggede ejendomme beregnes på et fiktivt grundlag
For nybyggede ejendomme beregnes beskatningsgrundlaget på et fiktivt grundlag, der ikke tager højde for den konkrete udvikling i ejendomspriser.
Skatterabatter beregnes og håndteres ikke korrekt
Forsigtighedsprincippet, som skal afspejle unøjagtigheder ved selve værdifastsættelsen, er administrativt udvidet til også at omfatte objektive fejl i vurderingsgrundlaget – fx mht. maximal bebyggelsesprocent eller arealets størrelse. Princippet finder også anvendelse i forhold til faktuelle fejl i vurderingsgrundlaget – ændringer i vurderinger, der skyldes fejl hos vurderingsmyndigheden rettes ikke, hvis ændringen ikke resulterer i en korrektion på over 20 pct. Princippet mister altså sit virke, hvis grundlaget for vurderingen er fejlbehæftet.
Utydelig kommunikation
Generelt fremstår såvel vurderings- som ejendomsbeskatningsreglerne som uforståelige for borgerne, og den kommunikation, der ydes fra myndighedernes side, er meget vanskelig tilgængelig.
Forsinkelser
- Efter forliget skulle de nye regler og vurderinger have været gældende for 2018.
- 2020 vurderingerne udgjorde beskatningsgrundlaget for 2021, 2022 og 2023.
- Endelige vurderinger for 2022 påbegyndtes udsendt i 2025 og vil løbende blive udsendt i 2026. Disse vurderinger danner grundlaget for beskatningen i 2024.
- 2024-vurderingen blev erstattet med en fremskrivning af 2022-vurderingerne, som konsekvens af de betydelige forsinkelser. Fremskrivningen for den pågældende område/kommune foretages på baggrund af tal om boligprisudviklingen fra Danmarks Statistik. Denne indeksregulerede vurdering danner grundlag for beskatningen i 2025 og 2026. Vurderingerne udsendes løbende fra primo 2026.
Efter de hidtidige, reviderede planer skulle vurderingen for 2026 være den første vurdering, der foreligger forud for det år, for hvilket vurderingen har betydning for skatteberegningen, dvs. 2026 og 2027. Imidlertid er også denne vurdering blevet forsinket, således at udsendelse indtil videre påregnes tidligst at kunne påbegyndes i 2028.
Enten på ny at indeksregulere 2022-vurderingen, som skal danne grundlag for skatterne i 2027 og 2028. Alene reguleret på grundlag af den generelle prisudvikling for det område, hvor ejendommen er beliggende.
Eller forlænge 2024-vurderingen til også at gælde for 2027 og 2028. I så fald vil end ikke generelle prisændringer fra 2024 og frem afspejle sig i de konkrete vurderinger.
Opsummering af mål og resultater
Målet var som indledningsvis angivet retvisende og retfærdige vurderinger. I bestræbelserne på at opnå nogenlunde korrekte vurderinger er den bagvedliggende systemunderstøttelse og de regler, der regulerer området, blevet så komplicerede, at de ikke alene er uforståelige for de skattepligtige; de er også blevet så komplicerede, at de blokerer for det formål, de skulle tjene – nemlig rigtige og retfærdige vurderinger. Det er således et paradoks, at man i bestræbelserne på at opbygge et retfærdigt system, har opbygget et system, der er så komplekst, at det hverken fremstår som eller rent faktisk skaber retfærdighed.
Det må antages, at nogle af de problemer, der har været fremhævet, vil blive løst med tiden. Men det forekommer mindre sandsynligt, at den fornødne transparens nogensinde vil kunne opnås, og grundlaget for vurderingerne forekommer at være så indviklet, at det ikke på noget tidspunkt vil blive muligt nærmere at forklare den konkrete vurdering.
Resultatet er et tungt, kompliceret system, der ikke kan legitimere det provenu, det genererer, og som ikke er i stand til at udføre vurderinger af den kvalitet, som netop var årsagen til, at man valgte en så kompleksløsning.
Konklusion
Det skal overvejes, om det gældende system overhovedet kan danne grundlag for fremtidens ejendomsbeskatning. Kan det bringes til at fungere? Kan det forenkles? Kan det nogensinde opnå den nødvendige tillid blandt de skattepligtige? Kan der bringes overensstemmelse mellem de administrative omkostninger og provenuet?
Det stiller krav om en grundig analyse af, hvilke fordele og ulemper der er knyttet til at opgive princippet om særskilte grundvurderinger, og at der foretages analyser af alternativer. Det gælder fx udformningen af og virkninger af et enstreget beskatningssystem, hvor det kun er den samlede ejendomsværdi, der beskattes.
En grundig analyse af andre modeller for den fremtidige ejendomsbeskatning kan med fordel igangsættes, så der sikres et grundlag for kvalificerede beslutninger om alternativer. Resultatet af en sådan grundig analyse af alternativer til det nuværende system skal senest foreligge i foråret 2028. Hvis der ikke senest i 2028 opnås sikkerhed for, at ejendomsvurderingssystemet kan sikre danskerne pålidelige og retvisende vurderinger af deres boliger, kan en grundig analyse af alternativer sikre, at der kan træffes kvalificerede beslutninger om fx et enstrenget beskatningssystem.
Det er afgørende, at skatteydernes sikkerhed frem til 2028 forbedres gennem en fastfrysning af ejendomsskatterne således, at de ikke kan blive udsat for efterbeskatning ved efterfølgende opadgående ændringer i vurderingerne, frem til det endelige system måtte være på plads.