Elevloftet på 14 er ikke baseret på evidens, men på mistillid til lokale skoler. Folkeskolen fortjener frihed, ikke flere diktater fra Christiansborg, skriver direktør i Skattebetalerne, Martin Ågerup, d. 13. februar i Berlingske. Foto: Anders Krogh
Socialdemokraternes skoleudspil er en dolk i ryggen på folkeskolen. Det er et skridt i retning af en statsskole drevet fra Christiansborg uden lokal frihed og ansvar.
Indtil for ganske nyligt var partiets linje den diametralt modsatte: frisættelse af folkeskolen og decentralisering af ansvaret. På KL’s Børn & Unge Topmøde i januar 2023 sagde Tesfaye fx: “Og så skal Christiansborg træde et skridt tilbage, og faglighed skal træde et skridt frem”, hvilket han begrundede med, at: “Det har givet elendige resultater, når vi fra Christiansborg er tromlet frem.”
Men socialdemokraternes ”lilleskole” er en tilbagevenden til den centraliseringstænkning, der blandt andet affødte skolereformen i 2012. Kernen i udspillet er et loft på 14 elever i 0.–3. klasse, hvilket oser af mistillid til Folkeskolen. Mette Frederiksen & Co. stoler ikke på, at man lokalt kan finde ud af, hvad der er det optimale antal elever i hver klasse.
Som skoleforskere har påpeget, er der ingen evidens for, at lige præcis 14 elever er det optimale – hverken for børnenes trivsel eller for deres læring. Til gengæld er der solid evidens for, at dygtige lærere er afgørende.
Lad os forestille os en skole med 42 elever på en årgang. Er det bedre at lade to dygtige lærere undervise dem i to klasser med 21 elever, eller at splitte klasserne op i tre klasser af 14 elever og ansætte yderligere en lærer? Svaret er, at det afhænger af de lokale forhold på den enkelte skole. Det afhænger for eksempel i høj grad af kvaliteten af den ekstra lærer.
S-forslaget indebærer, at der skal ansættes 4.000 nye lærere i Folkeskolen, men hvor skal de komme fra, og vil de være lige så dygtige, som dem, der i forvejen er ansat på skolerne? Formentlig ikke alle sammen. Der kan være klasser, hvor 14 elever er det optimale antal. Mens andre er bedre tjent med større klasser og mulighed for at sætte en ekstra lærer ind, når der er behov for det.
Udspillet fører til betydeligt højere udgifter til 4.000 ekstra lærere og tilsvarende flere lokaler. Ifølge udspillet koster det ekstra 5 mia. kr. årligt i drift, plus en engangsudgift på 6 mia. kr. til at bygge nye skoler og klasser. Mange mener, at det reelle beløb vil blive betydeligt højere.
I oktober 2023 lagde SVM-regeringen et udspil frem til frisætning af Folkeskolen. I en pressemeddelelse om udspillet, udtalte Tesfaye: ” Vi skal have tillid til, at lærerne og pædagogerne er de bedste til at vide, hvordan 2.b i Slagelse eller Holstebro lærer bedst”.
Tesfayes indsigt er korrekt. Og den indebærer, at hvis man vil bruge 5 mia. kr. ekstra på Folkeskolen, er pengene bedst givet ud ved at overlade det til hver enkelt skole at finde ud af, hvordan den vil anvende sin andel.
Mette Frederiksen vil tvinge sin fikse idé ned over hovedet på alle folkeskoler. Det vil ikke gøre skolen bedre, men dårligere. Og de 5 milliarder i ekstra skattekroner vil være spildte.
Socialdemokratiet er ved at gentage tidligere fejl. 2012 vedtog den daværende S-SF-R-regering en omfattende skolereform, hvor Christiansborg detaljeret fastlagde, hvordan skoledagen skulle se ud på alle landets folkeskoler.
Heller ikke 2012-reformen var baseret på evidens. Kun 12 skoler i syv kommuner havde forudgående afprøvet heldagsskole, og en evaluering fra Rambøll i 2012 viste, at forsøget ikke havde nogen målbar gavnlig effekt. Alligevel blev reformen tvunget ned over hovedet på alle skoler. Det var en katastrofe.
I 2013 indførte samme regering et krav om, at 95 procent af al undervisning i Folkeskolen skulle udføres af lærere, der havde det pågældende fag som linjefag. Det var ikke blevet undersøgt på forhånd, om elever faktisk lærer mere fra lærere, der underviser i deres linjefag. Flere undersøgelser viste siden, at det ikke er tilfældet, for som professorerne Lene Holm Pedersen og Lotte Bøgh Andersen forklarede: ”Den gode skoleleder beder formodentligt kun lærere undervise … i fag, de ikke har linjefag i, hvis de har en særlig interesse og har erhvervet sig kompetencer inden for faget via mindre formaliserede kanaler”. Også kravet om linjefag er siden blevet blødt noget op, men skaden er sket.
Hvorfor lærer socialdemokraterne ikke af deres fejl? Svaret er formentlig, at det er vigtigere for partiet i et valgår at signalere overfor vælgerne, at man vil gøre noget konkret for børns trivsel, end at gøre det rigtige for Folkeskolen. Vurderingen er formentlig, at centralisering, der signalerer handlekraft, går bedre ind hos vælgerne. Det er nu op til alle gode kræfter at overbevise vælgerne om det modsatte. Folkeskolens overlevelse er på spil.
Kronik af Martin Ågerup, direktør i Skattebetalerne, bragt i Berlingske d. 13. februar.