»Borgere og virksomheder, der skylder staten penge, betaler høje renter. Borgere og virksomheder, der har penge til gode fra staten, modtager små renter,« skriver Martin Ågerup. Foto: Anders Krogh
I George Orwells klassiker »Kammerat Napoleon« (»Animal farm«), en satirisk allegori over Sovjetunionens totalitære styre, gør dyrene oprør mod menneskene og udvikler en retsstat baseret på syv love.
Men gradvist tager grisene magten, og lighed for loven degenererer, indtil den eneste tilbageværende lov lyder: »Alle dyr er lige, men nogle dyr er mere lige end andre«.
Til tider får jeg den ængstelige fornemmelse, at Danmarks retsstat er på vej i samme retning.
Regeringen har planer om at tilsidesætte brevhemmeligheden og overvåge alt, hvad vi borgere skriver til hinanden i digital form.
Men de har til gengæld med en ny offentlighedslov svækket borgernes mulighed for at få indsigt i de politiske beslutningsprocesser. Justitsminister Peter Hummelgaard (S) og indenrigsminister Sophie Løhde (V) har foreslået, at politikere skal have en særlig »direkte linje« til politiet, modsat os andre, må man forstå, hvis adgang til politiet ikke skal være helt så direkte. Nogle dyr er mere lige end andre.
Den nye ulighed gælder i udpræget grad i forholdet mellem skattemyndighed og borger.
Vi så måske tydeligst maskefaldet i Gitta-sagen, hvor Gitta Ravn fra Guldrankevej i Odense af Vurderingsstyrelsen blev pålagt at betale ikke alene sin egen, men også sine 13 naboers skat og fik den besked, at hun bare kunne indkræve pengene fra sine naboer.
Det er så vanvittig en behandling af en borger, at der trods alt blev grebet ind. Men hvordan kan en myndighed overhovedet agere sådan? Hvilket syn på borgeren afsløres ved en sådan ageren?
Ganske urimeligt
Vi ser lignende behandling af borgerne andre steder.
Da Vurderingsstyrelsens nye vurderingssystem blev markant forsinket, blev det besluttet at opkræve grundskyld for 2021–2023 på et midlertidigt grundlag.
De endelige 2020-vurderinger blev udsendt i år, og cirka en million boligejere har fået justeret deres vurdering. Borgere, der er tilflyttet en bolig i perioden 2021-2023, bliver opkrævet ekstraskat for hele perioden, også for den tid, hvor den tidligere ejer boede i ejendommen.
Det er en situation ikke ulig den, Gitta Ravn blev udsat for, hvor borgere forventes at agere skatteopkrævere på vegne af myndighederne.
Myndighedernes fejl læsses over på borgerne og gøres til borgernes problem.
Beskyttet mod gammel gæld
Med hensyn til forældelse af gældskrav er alle dyr lige, bortset fra Gældsstyrelsen, som er mere lige end andre. Kreditorer mister i vores samfund normalt retten til deres krav, hvis der i tre år ikke er blevet gjort noget aktivt for at inddrive gælden.
Det er en grundregel i dansk ret, der beskytter folk mod at have gammel gæld hængende over hovedet i det uendelige. Reglen gælder for private virksomheder, banker mv.
Men for skattegæld til det offentlige har politikerne lavet helt særlige regler, da man opgav at få inddrivelsessystemet EFI til at fungere i 2015.
For at det offentlige ikke skulle miste milliarder på gammel gæld, der ville forældes, mens myndighederne forsøgte at inddrive uden it-system, satte Folketinget forældelsesreglerne ud af kraft:
Al skattegæld, der var til inddrivelse fra november 2015 og frem kunne tidligst forældes i 2024, hed det først, og da den dato nærmede sig, blev fristen forlænget til 2030.
Det indebærer, at mange skattekrav fra 2012 (med visse undtagelser) stadig vil kunne inddrives frem til 2030. Det er 18 år til staten og tre år til alle andre. Statens krav kan gøres gældende, selvom den overhovedet ikke har forsøgt at inddrive pengene i mellemtiden.
Og det helt forrykte er, at der i de fleste tilfælde kan løbe renter og renters rente på, selvom borgeren ikke er informeret om, at gælden findes.
I princippet kan vi alle risikere at modtage et sådant krav i vores e-Boks når som helst. Politikerne ville ikke finde sig i, at borgerne blev behandlet sådan af private kreditorer. Kun statens gældsstyrelse må agere så hensynsløst.
Der er mange andre eksempler. Borgere og virksomheder møder stramme tidsfrister og store bøder ved selv små overskridelser, mens skattemyndighederne ofte slet ikke er bundet af frister eller kan overskride dem uden konsekvenser.
Borgere og virksomheder, der skylder staten penge, betaler høje renter.
Borgere og virksomheder, der har penge til gode fra staten, modtager små renter.
Vi ser et skred i forholdet mellem borger og stat. Staten er i mindre grad til for at tjene borgeren. Borgeren skal i stigende grad tjene staten.
Redigeret udgave af indlæg bragt i Berlingske d. 24 oktober 2025