Borgeres og virksomheders retsstilling i mødet med skattemyndighederne er svækket gennem årene. Det er uacceptabelt, mener Martin Ågerup. Foto: Anders Krogh
Få ting er vigtigere for at sikre et godt samfund end at have et velfungerende skattesystem. Det danske skattesystem indbringer 1.334 milliarder kroner om året fra skatteborgerne, som – i sagens natur – finansierer hele den offentlige sektor.
Det er afgørende for danskernes fortsatte tillid til vores samfundsmodel at de føler, at skatterne er til at forstå og opkræves på en retfærdig vis, der også er til at forstå. Man skulle derfor tro, at Skatteministeriet blev opfattet som et af de vigtigste ministerier af enhver regering.
Det er imidlertid ikke tilfældet.
Tværtimod.
Skiftende regeringer synes at betragte Skatteministeriet som en slags reservebænk, hvor ministre kan sidde og passe den irriterende skattetjans, indtil de har udtjent værnepligten og kan blive indskiftet til vigtigere opgaver.
Senest har statsministeren i denne uge gennemført en rokade, som de politiske kommentatorer var enige om primært handlede om, at indskifte Rasmus Stoklund (S) fra Skatteministeriets reservebænk til Integrationsministeriet for at modvirke vælgerflugt til Dansk Folkeparti.
Stoklund blev dermed endnu en minister, der tog en tur igennem Skatteministeriets hastigt roterende svingdør. Han nåede at være skatteminister i små 13 måneder.
Ane Halsboe-Jørgensen (S) er ny skatteminister. Der er maksimalt 15 måneder til næste valg og formentlig væsentligt kortere, så chancerne er store for, at også Halsboe-Jørgensen bliver en af de mange svingdørsministre i Skatteministeriet.
Hun er en erfaren minister, men skatteområdet har hun beskeden erfaring med. Hun har for eksempel aldrig været skatteordfører, så det vil formentlig tage hende et halvt års tid at sætte sig ind i området. Hvis næste valg kommer til foråret eller tidligt på efteråret, kan hun lige nå at sætte nogle skibe i søen, men næppe at få dem i havn.
Tilsandinger af skatteområdet
I alt 12 skatteministre har vi haft de seneste 15 år. Det illustrerer, at skiftende regeringer ikke har taget skatteområdet ret alvorligt.
Det illustreres også ved, at skatteministeren ikke er medlem af regeringens økonomiudvalg, der koordinerer ministeriernes økonomiske politik. Det øger risikoen for, at skattefaglige hensyn bliver ignoreret, når regeringen træffer beslutninger. Et forslag kan forekomme smart ud fra alle mulige andre hensyn, men det kan indebære problemer for skatteborgere og virksomheder i form af for eksempel uforståelige regler, dårlig retssikkerhed eller tunge administrative byrder på skatteområdet.
Den slags tilsandinger af skatteområdet er der netop kommet mange af de seneste 15 år. Tænk blot på den endeløse farce – eller måske snarere tragedie – der udspiller sig om ejendomsvurderinger. Eller de mange it-skandaler. Eller de skøre regler for beskatning af alt fra firmabiler til emballage.
Værst af alt er, at retssikkerheden for skatteborgerne skrider. I juli kunne man i denne avis læse en kronik forfattet af advokat Michael Seerup. Han beskrev en alvorlig svækkelse af borgernes retssikkerheden på skatteområdet.
Det er alarmerende, og det stemmer overens med de meldinger, jeg hører fra skatteadvokater og revisorer: Borgeres og virksomheders retsstilling i mødet med skattemyndighederne er svækket gennem årene.
Det er uacceptabelt.
Staten har stor magt i skattesager, og opkrævning sker med tvang. Derfor bør myndighederne fare med lempe og udvise hensyn til borgeren og den generelle retsfølelse blandt borgerne. Målet bør ikke være at vinde, men at finde den rigtige løsning. Enhver tvivl bør komme skatteborgeren til gode.
For de fleste lønmodtagere fungerer det automatiske system fint. Men når der opstår tvister, viser retssikkerhedens sande tilstand sig. Og fornemmelsen af, at der er noget helt galt, ser ud til at være begyndt at brede sig i befolkningen.
Skattebetalerne har i en nylig meningsmåling afdækket, at hver femte af os (19 procent) ikke tror, at skattemyndighederne vil behandle dem ordentligt. Det svarer til en million danskere i et eller andet omfang har mistet tilliden til skattevæsenet.
Alle alarmklokker burde ringe. Men det ser ikke ud til at optage Halsboe-Jørgensen, som i interview i forbindelse med sin tiltræden mest at har talt om at indføre differentieret moms – altså en yderligere komplicering af skattesystemet.
På trods af de alvorlige problemer, som gør livet surt for mange skatteborgere og virksomheder, behandler skiftende regeringer skatteområdets problemer stedmoderligt ved enten at ignorere dem eller sparke dåsen ned ad vejen i håb om, at den kommende minister vil tage sig af det.
Det er respektløst over for skatteborgerne.
Martin Ågerup, direktør for Skattebetalerne, i Berlingske 26. september.