Lavere skat
47 procent af danskerne er enige i, at skattetrykket er for højt, mens kun 22 procent er uenige (Kilde: Epinion for Skattebetalerne, august 2025). Men næsten alle interesseorganisationer lobbyer for højere udgifter til deres egne formål. Hvis de alle sammen får deres vilje, kommer vi skatteborgere til at betale mere i skat, ikke mindre.
Skattebetalerne er den nødvendige folkelige modvægt til det konstante pres mod højere offentlige udgifter. Skattebetalerne er den eneste interesseorganisation i Danmark, som altid ser tingene fra skatteborgernes perspektiv. Vi gør altid opmærksom på, at der i sidste ende kun er skatteborgerne til at betale for nye offentlige udgifter, og at pengene ofte kan bruges bedre af skatteborgerne selv end af politikere og bureaukrater.
Skattebetalerne arbejder for større sparsommelighed, mere effektivitet og bedre prioritering i den offentlige sektor. Besparelsen konverteres til skattelettelser til dig og de 5,3 millioner andre skatteydere. Skattelettelser kan udmøntes gennem lavere indkomstskatter eller lavere afgifter.
“Politikerne bør kun opkræve de skattekroner, som de formår bruge bedre, end borgerne selv ville have gjort – og med mindst lige så stor ansvarlighed og sparsommelighed”.