Regeringen svigter skatteyderne med deres 2035-plan, skriver direktør i Skattebetalerne, Martin Ågerup, d. 27. februar i Berlingske. Foto: Anders Krogh
I tirsdags fremlagde SVM-regeringen sin 2035-plan. Den er en skuffelse set fra skatteborgernes perspektiv.
Danskerne er det hårdest beskattede folk i verden. Regeringen står med et historisk stort råderum. Med andre ord opkræver staten mere i skat, end den bruger.
Regeringen vælger at bruge over ni ud af ti kroner af råderummet på at øge de offentlige udgifter. Kun de sidste 80 øre går tilbage til skatteborgerne. Måske. Og først i 2028. Tidligst.
75 milliarder kroner af skatteborgernes penge har regeringen disponeret, som den selv kalder det. Omtrent 69 milliarder går til øgede offentlige udgifter – forsvar, beredskab, klima og diverse andre udgifter.
Til skatteborgerne er afsat seks milliarder kroner til differentieret moms. Altså cirka otte procent.
Det er en helt skæv politisk prioritering.
En meningsmåling fra august 2025, udført af Epinion for Skattebetalerne viser, at danskerne ønsker, at 41 procent af råderummet bruges på lavere skatter. Det er fem gange mere end hvad regeringen leverer i sin plan.
Og så er regeringens skattelettelse endda en ringe en af slagsen. Differentieret moms gør skattesystemet mere kompliceret – og en god del af lettelsen vil blive spist af de administrative meromkostninger, som i sidste ende betales af dig og mig.
Den rigtige løsning havde været at sænke skatten på arbejde, for eksempel ved at hæve personfradraget. Det er enkelt, effektivt og gavner alle, lønmodtagere som overførselsmodtagere.
Men er der råd til en skattereform, der sænker skatten med 41 procent af 75 milliarder kroner? Det er immervæk 31 milliarder, svarende til cirka 5.800 kroner pr. skatteborger.
Svaret er ja. Men det kræver politisk vilje.
Tør ikke at spare
Regeringen behandler for eksempel det såkaldte demografiske træk – at der kommer flere ældre – som en uundgåelig ekstraregning på 13 milliarder kroner. Men det er et politisk valg at lade udgifterne stige, ikke en naturlov.
I sin egen plan nævner regeringen, at kunstig intelligens skal frigøre 30.000 årsværk i den offentlige sektor frem mod 2035.
Alene kommunerne kan spare 37,5 milliarder kroner om året ved at effektivisere frem mod 2029. Staten har sit eget besparelsespotentiale oveni. Der er for eksempel under SVM-regeringen ansat 6.000 ekstra administratorer alene i staten.
Udgiftspresset fra det demografiske træk kunne have været modvirket af et løft i produktiviteten. Men regeringen behandler produktivitetsgevinster som noget, man godt kan nævne, men ikke rigtig bruger til at holde udgifterne nede. Private virksomheder kan ikke tillade sig den luksus.
Regeringen kunne også have udvist en større vilje til at prioritere. Forsvaret skal styrkes. Den geopolitiske virkelighed dikterer et løft til 3,5 procent af BNP. Men det rejser spørgsmålet: Hvad skærer vi så fra?
Skatteborgerne gør det hele tiden. Stiger energipriserne, skærer man i feriebudgettet. Private virksomheder skal hele tiden prioritere for at kunne klare sig i konkurrencen.
Men regeringen vil eller tør ikke spare andre steder, selvom den tilfører hele 43 milliarder ekstra til Forsvaret. Den samlede offentlige beskæftigelse kommer til at vokse betragteligt, hvis regeringens plan bliver ført ud i livet. Det bliver på bekostning af den private beskæftigelse.
Kan ikke nøjes med en udgiftsplan
2035-plan bærer titlen »Et stærkt Danmark i en usikker verden«. Planen leverer, hvad den lover med hensyn til Forsvaret, og det er godt.
Men det at være et stærkt land rummer også andre aspekter end det militære. Åndelig oprustning er vigtigt. Det samme er økonomisk oprustning.
Vi bruger 3,5 procent af BNP på Forsvaret, men vi styrker Forsvaret bedst på langt sigt ved at gøre netop BNP større.
Et rigere Danmark er et stærkere Danmark. Hvis vi skal være mere uafhængige af både Rusland og USA, skal vi producere mere selv, investere mere selv, innovere mere selv.
Det kræver et stærkere erhvervsliv og flere iværksættere. Hvordan får vi det? Sandheden er, at jo flere ressourcer den offentlige sektor beslaglægger, jo færre er der til den private. Det gælder både penge, hænder og hoveder.
SVM-regeringen har ifølge Dansk Industri øget de offentlige udgifter med 107 milliarder kroner siden sin tiltrædelse, mens den blot har givet 0,4 milliarder kroner i skattelettelser til erhvervslivet. 2035-planen leverer et rundt nul oveni. Nada.
En 2035-plan, der har den ambition at gøre Danmark stærkere, kan ikke nøjes med at være en udgiftsplan, der leverer militær oprustning. Den skal også være en vækstplan, der leverer økonomisk oprustning.
SVM-planen leverer tværtimod økonomisk nedrustning.
Kronik af Martin Ågerup, direktør i Skattebetalerne, bragt i Berlingske den 27. februar, 2026.