Giv boligejerne tryghed nu: Indfør vurderingsloft og stop efterregninger

Boligejerne har i årevis levet i uvished om udgifterne til deres boligskat. Næste brev fra Vurderingsstyrelsen kan føre til pludselige ekstraregninger, ofte flere år tilbage i tiden – og ovenikøbet med renter, selvom boligejerne er helt uden skyld og ikke har haft nogen mulighed for at betale beløbet tidligere for at undgå renterne. Boligejere modtager alenlange breve fyldt med uforståeligt volapyk. Sag efter sag er blevet afdækket af især Berlingske og DR om åbenlyst forkerte vurderinger, eller boligejere, der skal opkræve naboers ejendomsskat, eller slet ikke kan få Vurderingsstyrelsen i tale. 

I 2024 lovede daværende skatteminister Jeppe Bruus, at problemerne ville være løst i 2026, hvor de endelige ejendomsvurderinger ville foreligge. Men 2026 var kun få dage gammel, da den nye skatteminister, Ane Halsboe Jørgensen, meddelte, at de endelige ejendomsvurderinger blev forsinket med yderligere to år til 2028, hvor hun nu ”forventer”, at vurderingssystemet vil fungere. Formuleringen mere end antyder, at der kan komme endnu flere forsinkelser. 

Yderligere mindst to år med uvished for boligejerne er uacceptabelt. Regeringen bør som konsekvens af den seneste forsinkelse indføre et vurderingsloft, der giver boligejerne sikkerhed og tryghed om deres boligskat, indtil vurderingssystemet fungerer. Den offentlige ejendomsvurdering påvirker ikke kun ejendomsværdiskat og grundskyld, men kan også påvirke arveskatten, når man arver en bolig.   

I Skattebetalerne har vi taget initiativ til en underskriftindsamling, der giver boligejerne mulighed for at lægge pres på politikerne for at indføre et sådant vurderingsloft. Jo flere borgere, der skriver under, jo større er sandsynligheden for, at vurderingsloftet bliver indført. 

Vurderingsloftet vil for dig som boligejer medføre, at nye højere vurderinger frem til 2028 ikke kan føre til, at boligskatten stiger, mens lavere vurderinger naturligvis fortsat skal medføre, at din boligskat falder. Du vil hellere ikke kunne modtage pludselige efterregninger for tidligere år, mens nedjusterede vurderinger for tidligere år naturligvis betyder, at du får pengene tilbage med renter. 

Din ret til at klage vil være upåvirket. 

Vurderingsloftet betyder konkret, at der ikke efterfølgende skal foretages genberegninger af ejendomsskatter for 2024-2028. Hvis efterfølgende endelige ejendomsvurderinger fx modtaget i 2028 når frem til højere ejendomsværdier end de anvendte lofter, vil det først få betydning for ejendomsskatter fra 2029, hvor vurderingsloftet forudsættes afløst af pålidelige ejendomsvurderinger.    

Med andre ord: Din boligskat kan ikke stige på grund af nye vurderinger før tidligst 2029. Vurderingsloftet betyder, at de nye vurderinger først kan slå igennem på din boligskat, nårskattemyndighederne kan levere pålidelige tal. 

Vurderingsloftet gælder til udgangen af 2028. Virker systemet stadig ikke i 2028, forlænges loftet. Statskassen har så rigeligt råd til give de hårdt plagede boligejere denne forsikring. Der vil skønsmæssigt komme 6 mia. kr. mindre i statskassen i årene frem til 2029, men da det er en midlertidig lettelse i nogle få år, vil det faktiske mindreprovenu kun reducere det økonomiske råderum med et beløb svarende til maksimalt 100 millioner kroner. Til sammenligning udgør råderummet i 2030 ca. 83 milliarder kroner. 

De 100 millioner kroner er samtidig en ekstremt billig forsikring af vores samfundsmodel. Skatter må nu engang opkræves med tvang, men netop fordi skattemyndighederne besidder denne store magt over borgerne, er det vigtigt, at de samtidig udviser stor tilbageholdenhed og respekt for den enkelte skatteborger. 

Skattesystemets legitimitet afhænger af, at borgerne finder det retfærdigt og gennemskueligt. Boligskatten har de senere år ikke været i nærheden af at leve op til dette krav. Og det er ikke gået ubemærket hen hos befolkningen. I den seneste måling af forskellige offentlige myndigheders omdømme, havde Vurderingsstyrelsen det ringeste omdømme. Politiet scorede i top med 49, DSB og PostNord måtte nøjes med henholdsvis 13 og 2. Vurderingsstyrelsen scorede minus 23! 

Regeringen og Folketinget bør tage bestik af dette. Skatteborgerne kan ikke være tjent med tingenes tilstand, når det gælder boligbeskatningen. Boligejerne føler med rette, at byrden forskattemyndighedernes problemer læsses over på dem i form af usikkerhed, efterregninger, kaotisk og uforståelig kommunikation fra myndighederne og urimelige krav. 

Politikerne gør derfor klogt i at sadle om. Giv boligejerne ro og lidt mere tryghed i form af et vurderingsloft, indtil det nye vurderingssystem fungerer. Det er egentlig ikke meget at forlange.