Finansministeriet har i juni 2025 opgjort, at der er et økonomisk råderum på ca. 108 mia. kr. til højere offentlige udgifter og lavere skattebelastning fra 2026 til 2030, jf. tabel 1 nedenfor.
Nye udgiftsrelaterede prioriteringer i form af økonomiaftaler for 2026 med kommuner og regioner samt forslag til finanslov for 2026 og reserver til forsvarsudgifter mv. medfører, at 23 mia. kr. af det økonomiske råderum er udmøntet til udgiftsstigninger frem til 2030.
Der er samtidig i forbindelse med regeringens forslag til finanslov for 2026 udmøntet 3 mia. kr. til lavere skatter, særligt afgiftsnedsættelser. Det vil sige, at udmøntningen til lavere skatter kun udgør 12 pct. af den samlede udmøntning af råderummet. Prioriteringerne betyder, at det resterende råderum, der kan disponeres over for årene 2027-2030, kan opgøres til ca. 83 mia. kr.
Anvendelse af råderummet skal balancere hensyn til
offentlig og privat velfærd
Udmøntningen af det økonomiske råderum skal balancere ønsker om nye offentlige udgifter og private velfærdsgevinster ved at skære toppen af den høje danske skatte- og afgiftsbelastning.
En Epinion-måling, der er foretaget af Skattebetalerne i august 2025 viser, at danskerne i gennemsnit prioriterer, at 41 pct. af et råderum på 108 mia. kr. anvendes til lavere skatter og afgifter. Det svarer til, at 44 mia. kr. af råderummet anvendes til lavere skatter. Det vil sige, at danskerne i gennemsnit ønsker, at prioriteringen af skattenedsættelser skal være 3½ gange større end indholdet i regeringens udmøntninger af råderummet fra 2026-2030.
Eksempel på balanceret anvendelse af det økonomiske råderum fra 2026-2030
Blot 44 mia. kr. af det økonomiske råderum anvendes til at reducere skattebelastningen af de danske familier – jf. danskernes prioriteringer i Skattebetalernes Epinion-måling – kan det medføre mærkbare gradvise skattenedsættelser de næste fem år indtil 2030.
Demografisk betingede offentlige udgifter
Eksemplet på anvendelse af det økonomiske råderum vil betyde, at der afsættes 11 mia. kr. til demografisk betingede offentlige merudgifter fra 2027 til 2030. Det gælder uanset, at underliggende udgiftsstigninger kan finansieres ved offentlige prioriteringer og effektiviseringer – særligt når den underliggende demografisk betingede udgiftsvækst er forudsigelig. Det gælder fx, at regeringen KL og Danske Regioner har udmeldt en fælles ambition om, at en udbredt anvendelse af kunstig intelligens hos offentlige myndigheder skal frigøre arbejdstid svarende til mindst 30.000 årsværk frem mod 20351[1]. Det tilkendegives, at en væsentlig andel heraf skal være realiseret i 2030. Det kan omregnes til et finansieringsbidrag i 2035 fra øget anvendelse af kunstig intelligens, der modsvarer de demografiske merudgifter i 2030, hvor en væsentlig andel – må være mindst 2/3 – kan realiseres til finansiering af de offentlige demografisk betingede merudgifter fra 2027 til 2030.
Øvrige offentlige udgifter
Derudover indeholder eksemplet en yderligere ramme på 31 mia. kr. til prioriterede offentlige udgiftsstigninger fra 2027 til 2030. Det kan sammenlignes med, at stigninger i forsvarsudgifter til 3,5 procent af BNP (målet for 2035) udover det allerede forudsatte, vil medføre merudgifter på skønsmæssigt ca. 23 mia. kr.2[1], hvoraf en væsentlig andel først skal afholdes efter 2030. Det kan betyde, at den samlede stigning i forsvarsrelaterede udgifter inkl. de yderligere forsvars- og sikkerhedsrelaterede udgifter kan forventes at udgøre mindre end 23 mia. kr. frem til 2030. I det tilfælde vil der være en yderligere reserve på mindst 8 mia. kr. årligt til at dække udgiftsbehovet til stigninger i andre prioriterede offentlige udgifter fra 2027 til 2030. De forudsatte betydelige udgiftsstigninger fra 2026, jf. aftaler med kommuner og regioner samt forslaget til finanslov for 2026, øger mulighederne og behovet for modsatrettede udgiftsprioriteringer de kommende år.
Virkninger på skattebetalinger af disponering af dele af råderum til lavere skatter
En anvendelse af 44 mia. kr. af råderummet til lavere skatter kan medføre en mærkbar reduktion af den betydelige skatte- og afgiftsbyrde for danske skattebetalere, jf. tabel 1 nedenfor. De mulige skattenedsættelser i eksemplet kan f.eks. omregnes til, at de endnu ikke-udmøntede skattenedsættelser på ca. 41 mia. kr. anvendes til en gradvis nedsættelse af bundskattesatsen på 3,3 procentenheder frem mod 2030. Alle skattepligtige (lønmodtagere, selvstændige, pensionister og overførselsmodtagere i den erhvervsaktive alder) betaler bundskat af deres skattepligtige indkomster.
Tabel 1. Eksempel – skattenedsættelser ved lavere bundskat (2026-niveau)
1) I august 2025 har Finansministeriet foretaget en opjustering af det underliggende råderum på samlet set knap1 mia. kr. i form af nettovirkningen af negative rentevirkninger af midlertidige disponeringer frem mod 2030 og positive virkninger af øvrige tekniske justeringer.
Kilde: Finansministeriet, juni og august 2025 samt egne beregninger
En nedsættelse af bundskattesatsen på 3,3 procentenheder kan medføre en stigning i arbejdsudbuddet svarende til ca. 9.000 fuldtidsbeskæftigede. Virkningerne på arbejdsudbuddet er væsentligt højere ved alternative nedsættelser af mellem- eller topskatten, hvor modstykket er større virkninger på indkomstfordelingen.
En nedsættelse af bundskattesatsen på 3,3 procentenheder kan medføre en månedlig skattenedsættelse i 2030 på 1.086 kr. for en lønmæssigt gennemsnitsbeskæftiget skattebetaler, jf. tabel 2 nedenfor. Den lavere indkomstskat og de højere forbrugsmuligheder kan medføre en stigning i forbrugsafgifter på 250 kr. om måneden. Det kan i eksemplet medføre en reduktion af den samlede skatte- og afgiftsbetaling på 836 kr. om måneden. I eksemplet vil der ske en reduktion af den samlede skattebelastning på 2,1 procentenheder frem mod 2030. Det svarer til, at den samlede skatte- og afgiftsbetaling reduceres med 4,1 procent af de samlede skatter- og afgifter, der betales ud fra gældende skatteregler næste år (2026-regler).
For en leder kan en nedsættelse af bundskattesatsen på 3,3 procentenheder medføre en lidt større reduktion af den samlede skattebelastning svarende til 2,2 procentenheder frem mod 2030. Det skyldes, at bundskattenedsættelsen på grund af personfradraget virker på en lidt højere andel af indkomsten for højtlønnede. Hvis bundskattenedsættelsen måles i forhold til den samlede skatte- og afgiftsbetaling i 2026, udgør den relative skattenedsættelse ca. 4,0 procent, hvilket er lidt lavere end den relative skattenedsættelse for en lavere lønnet gennemsnitsbeskæftiget.
Tabel 2. Eksempel – skattenedsættelser ved lavere bundskat (2026-niveau)
Anm: Skattenedsættelser er beregnet ved en samtidig nedsættelse af bundskattesatsen og det skrå skatteloft på 3,3 procentenheder. Det medfører et mindreprovenu på ca. 41 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd. Det er beregningsteknisk forudsat, at 1/6 af de anførte bruttolønninger disponeres til pensionsindbetalinger via arbejdsgiveradministrerede indbetalinger. Typepersonen er ugift, modtager et ekstra pensionsfradrag på 12 pct., har aktieindkomst på 2 pct. af den personlige indkomst, negativ nettokapitalindkomst på 3 pct. af den personlige indkomst, og den gennemsnitsbeskæftigede betaler i alt 8.000 kr. årligt i ejendomsværdiskat og grundskyld (nedskaleret ejerboligandel), mens de øvrige typer betaler ejendomsskatter, der udgør en tilsvarende andel af deres personlige indkomst. Der er forudsat en gennemsnitlig afgiftsandel (tilbageløbsfaktor) på 23,0 procent for alle de viste typer. Pensionsafkastskat af pensionsmidler og arbejdsmarkedsbidrag af pensionsindbetalinger er ikke indregnet i den viste skattebetaling. Der er heller ikke indregnet en senere beskatning af pensionsindbetalinger på udbetalingstidspunktet, hvilket undervurderer den samlede absolutte skat af årets indkomst. De udregnede skattebelastninger påvirkes ikke heraf, da de beregnes af nettoindkomsten ekskl. pensionsindbetalinger. Den gennemsnitbeskæftigedes indkomst i typeeksemplet er baseret på medianaflønningen i Danmarks Statistiks databank. Den ufaglærte svarer til ”Andet manuelt arbejde”, håndværkeren svarer til ”Håndværkspræget arbejde”, akademikeren til ”arbejde, der forudsætter viden på højeste niveau” og lederen til ”ledelsesmæssigt arbejde” fra Danmarks Statistik. Lønninger er opskrevet med 12,0 procent fra 2023- til 2026-niveau.
Kilde: Danmarks Statistik, Nyt fra Danmarks Statistik, 30 september 2024 (nr. 283) og (LONS40), Skatteøkonomisk Redegørelse 2025, Skatteministeriet og egne beregninger.
- Jf. Den Digitale Taskforce, der er nedsat som et tværoffentligt samarbejde mellem regeringen, KL og Danske Regioner ↩︎
- Forsvarsforliget inkl. delaftaler og etableringen af Accelerationsfonden medfører, at der er afsat forsvarsudgifter på mere end 2,3 pct. af BNP i 2030. En forhøjelse til 3,5 pct. af BNP svarer til merudgifter på 37 mia. kr. – herunder 23 mia. kr. udover de 14 mia. kr., der er udmøntet til forsvarsudgifter fra 2026. ↩︎