Ny måling: Danskerne ønsker råderumsmilliarder udbetalt som skattelettelser

Historien kort:

I en ny måling foretaget af Epinion for Skattebetalerne, svarer danskerne, at de ønsker 41% af råderummet udbetalt som skattelettelser. Det er 3½ gang dét, der lægges op til fra SVM-regeringen. En skattelettelse på 41% af råderummet vil svare til 44 millarder kroner. Det er cirka 12.500 kroner om året i skattelettelse for en gennemsnitslønning.

Hele historien:

1.390 milliarder kroner.

Så meget forventer man, at danskerne kommer til at betale i skat i 2026. Men vi betaler mere i skat, end staten har planer om at bruge.

Faktisk vil danskerne i 2030 betale hele 108 milliarder mere i skat, end der forventes at være offentlige udgifter til. Det kalder økonomer for ”råderummet”.

Råderummet er i bund og grund penge, borgerne har betalt for meget i skat. Derfor står vi med et valg: Skal midlerne føres tilbage til skatteyderne, eller skal de bruges til at øge de offentlige udgifter?

Uden et klart princip, der sætter retningen, er det så godt som sikkert, at det meste af råderummet gradvist bliver ædt op af Christiansborg til højere udgifter.

Men hvordan ønsker danskerne, at fordelingen skal være mellem udgifter og skattelettelser? Det satte vi os for at undersøge. I en ny måling, som Epinion har foretaget for Skattebetalerne, siger danskerne, at 41 procent af råderummet bør føres tilbage til skatteborgerne.

Målingen:

Fordelingen af de 108 milliarder sker år for år frem til 2030 via løbende nye økonomiske beslutninger. Derfor må vi også løbende forholde os til, om regeringen bruger pengene, som befolkningen ønsker det.

Det gør regeringen ikke i øjeblikket. Regeringen vil med virkning fra 2026 disponere over 26 milliarder fra råderummet . Af dem går 23 milliarder til øgede offentlige udgifter, blandt andet i aftalerne med kommunerne og regionerne og i forslaget til finansloven. Kun 3 milliarder fra råderummet er afsat til permanente skattelettelser til danskerne – altså 12 pct. af det samlede udmøntede beløb.

Med andre ord efterspørger danskerne 3½ gange det niveau for skattelettelser, som SVM-regeringen vil giver dem: 41 procent i stedet for 12 procent. Den permanente skattelettelse fra 2026 burde være 11 mia. kr. i stedet for 3 mia. kr.

Forskellene mellem SVM-regeringens politik og danskernes ønske:

Hvis man følger danskernes ønsker om anvendelse af råderummet frem til 2030 – hvor i alt 44 mia. kr. fra råderummet på 108 mia. kr. anvendes til lavere skat – kunne det udover de foreslåede afgiftslettelser medføre en skattelettelse på godt 1.000 kr. om måneden for en gennemsnitslønnet, eller ca. 12.500 kr. om året. For et par med gennemsnitslønninger kan skattelettelsen udgøre ca. 25.000 kr. om året

Regeringen vil indvende, at danskerne i 2026 også får glæde af andre skattelettelser, nemlig dem fra skattereformen i 2023.
Men hvis tidligere års beslutninger om skattelettelser skulle regnes med, skulle man også medregne tidligere års udgiftsforøgelser. Som sagt: fordelingen af de 108 milliarder vil ske år for år frem til 2030 via løbende nye økonomiske beslutninger. Beslutningerne for 2026 svarer ikke til befolkningens præferencer.

Kun permanente skattelettelser tæller

Regeringen vil formentlig også indvende, at den midlertidige sænkelse af elafgiften skal tælles med. Men midlertidige skattenedsættelser har ingen væsentlig effekt på råderummet.

Regeringen forsøger at spise skatteborgerne af med midlertidige skattelettelser, mens den øger de offentlige udgifter permanent. Den kan ikke samtidig forvente, at disse midlertidige lettelser medregnes som om de var permanente. Ud fra den logik skulle lettelserne tælles med igen, hvis de senere forlænges eller gøres permanente.

Den hopper vi selvfølgelig ikke på i Skattebetalerne.