Enklere skatteregler
69 procent af danskerne mener, at skattesystemet er for kompliceret (Kilde: Epinion for Skattebetalerne, august 2025). For næsten alle danskere er skatten den største enkeltudgift – tæt på halvdelen af indkomsten. Netop derfor burde man som borger eller virksomhed kunne forstå de regler, der afgør, hvor meget man skal betale i skat, og hvad konsekvenserne er af almindelige beslutninger i hverdagen. Men sådan er det ikke i dag. Skattereglerne er blevet så omfattende og indviklede, at ingen kan finde rundt i dem. Det undergraver både retssikkerheden og tilliden til systemet.
I skattebetalerne arbejder vi for et så enkelt skattesystem, at alle kan forstå det og selv kan beregne deres egen skat. Med et enklere skattesystem vil det offentlige kunne spare milliarder på IT-systemer og skattebureaukrati og virksomheder få lavere administrative byrder, hvilket vil give lavere priser for forbrugerne og et mere konkurrencedygtigt erhvervsliv.
“Din skat skal være så enkel, at du selv kan regne den ud. Komplicerede regler svækker din retssikkerhed, gør dig utryg, og koster tid og penge.”