Valgkampen er i fuld gang, og der er meget at forholde sig til. Her får du en overskuelig gennemgang og vurdering af partiernes skatterelevante udspil – set fra skatteborgernes perspektiv. Bliver systemet mere kompliceret? Hæves skattetrykket? Er forslaget realistisk? Og kan det overhovedet betale sig?
Få et overblik nedenfor – og bliv klogere på, hvor du skal sætte dit kryds til valget. Artiklen opdateres løbende. God læselyst.
⦿ LIVE
Lavere selskabsskat
Venstre
10. marts
Venstre har foreslået at sænke selskabsskatten fra 22 til 20 procent. Det er et led i en større erhvervspakke, som præsenteres samlet senere.
Skattebetalerne mener:
Det er fornuftigt at sænke selskabsskatten. Vi ligger i Danmark efterhånden i den høje ende – og det går ikke for et lille land. V’s forslag reducerer den til lige under niveauet i Sverige (20,6). Det giver os ikke en konkurrencefordel, men det fjerner en konkurrenceulempe.
Lavere selskabsskat er ikke kun godt for erhvervslivet men for alle lønmodtagere, som kan forvente højere løn.
Det samme gælder for et væld af andre investeringer: de er samfundsøkonomisk rentable, men privatøkonomisk urentable. Selskabsskatten kvæler dem, før de overhovedet kommer i gang.
Sænk nu selskabsskatten fra 22 til 20 procent. Afkastet stiger fra 9,75 til præcis 10 procent – og pludselig er investeringen rentabel. Det samme gælder en lang række andre projekter, der hidtil har ligget i skuffen. De sættes i gang, øger produktiviteten og gør medarbejderne mere værdifulde.
Virksomhederne ansætter flere, konkurrencen om arbejdskraften stiger – og lønningerne presses opad.
Efterhånden som lønudgifterne stiger, falder investeringsafkastet igen mod sit oprindelige niveau. Men noget vigtigt er sket undervejs: en stor del af gevinsten ved skattelettelsen er havnet i lønmodtagernes lommer som højere løn.
Præcis hvordan gevinsten fordeles mellem ejere og ansatte, er et empirisk spørgsmål. Men i en lille, åben økonomi som den danske er der god grund til at tro, at lønmodtagerne løber med broderparten.
Martin Ågerup, direktør
Skat på egenkapital
Socialdemokratiet
10. marts
Statsministeren siger nu, at partiets forslag om formueskat ikke skal omfatte iværksættere. Politisk ordfører Christian Rabjerg Madsen forklarer, at man ikke vil beskatte virksomheders markedsværdi men i stedet egenkapital.
Skattebetalerne mener:
Socialdemokraternes kovending om formueskat er ikke en løsning – det er spin. Socialdemokraternes formueskat vil stadig beskatte virksomhedsejere – blot ud fra egenkapital i stedet for markedsværdi. Det løser ikke problemet, som er selve skatten.
Ca. 80 procent af de formuer, der rammes, består ikke af kontanter i banken. Det er ejerskab af virksomheder – virksomheder, der skaber jobs, vækst og skatteindtægter. Formueskat tvinger ejerne til at trække kapital ud af deres virksomheder for at betale skatten. Det sker, uanset om man bruger markedsværdi eller egenkapital som grundlag – selvom skatten for nogle bliver lidt lavere, hvis man gør det sidste.
Iværksættere kan i praksis ikke undtages for formueskat. Det vil komplicere skattesystemet markant og skabe et helt nyt skattebureaukrati. Hvordan skal man afgøre, hvem der er iværksætter og skal undtages fra formueskat, og hvem der ikke er? Hvis det defineres ud fra virksomhedens størrelse (antal ansatte, omsætning) bliver formueskatten endnu mere skadelig – så straffer den direkte produktivitet, vækst og beskæftigelse.
Det giver ikke tryghed for investorer og virksomhedsejere. Det giver det modsatte: usikkerhed, retssager og et skattesystem, ingen kan gennemskue.
Martin Ågerup, direktør
Fritagelse for boligskat
Socialdemokratiet
9. marts
Socialdemokratiet foreslår at fjerne ejendomsværdiskatten for de cirka 200.000 boliger, der koster under én million kroner.
Skattebetalerne mener:
Ambitionerne om et enkelt og retfærdigt skattesystem kommer ofte i konflikt med politiske ønsker om at tilgodese bestemte grupper, især i en valgkamp. Det er Socialdemokratiets forslag om at fritage boliger til en værdi på under 1 million kroner for boligskat et eksempel på.
Forslaget indebærer, at et upræcist vurderingsssystem pludselig skal anvendes til at afgrænse, hvem der skal betale skat, og hvem der ikke skal. Det er som designet til at skabe de problemer, denne artikel beskriver.
Hver 6. med en vurdering over en million ender med sælge sin bolig for under en million. Men så skulle de jo have været fritaget helt for boligskat, hvis socialdemokraternes forslag gennemføres. Så nu meddeler skatteministeren, at alle huse til omkring den pris, nu skal have en ny individuel vurdering. En undtagelse med en arbitrær (og dybest set uretfærdig) skarp grænse skaber store afgrænsningsproblemer, og følgen bliver endnu mere bureaukrati.
Martin Ågerup, direktør
Boligskat
Moderaterne
4. marts
Moderaterne har fremlagt seks principper for boligbeskatning.
Skattebetalerne mener:
Udspillet indeholder flere fornuftige takter. Lavere tinglysningsafgift reducerer en unødvendig barriere for mobilitet. Og princippet om et enstrenget system uden grundskyld kan være fornuftigt – især kombineret med løftet om, at ændringer først gælder efter næste valg.
Men forslaget om avanceskat er et fejlskud, som vil lægge et nyt skattelag oven på et system, der allerede er nødlidende. Det er det sidste, boligejerne har brug for.
Avancebeskatning er ikke så enkelt og smart, som det lyder. Beskattes man af gevinsten ved salg, skal man kunne trække udgifter til forbedringer fra – ellers betaler man reelt skat af det nye tag, man selv har finansieret. Men grænsen mellem forbedring og vedligeholdelse er notorisk svær at trække. I Sverige har forsøg på forenkling skabt absurde resultater: at flytte et køkken til et andet rum er fradragsberettiget, mens udskiftning af det samme køkken på samme sted ikke er.
Dertil kommer indlåsningseffekten: når skatten udløses ved salg, udskyder boligejere flytninger, selv om job eller familie tilsiger det. Det er skidt for både boligmarkedet og arbejdsmarkedet.
Vil man have billigere boliger, er vejen frem mere boligbyggeri – ikke avanceskat.
Martin Ågerup, direktør
Formueskat
SF
27. februar
SF foreslår en formueskat på 0,5% om året på formuer over 10 mio. kr.
Skattebetalerne mener:
Se vores kommentar til Socialdemokraternes forslag om formueskat nedenfor.
SF’s forslag vil ramme flere end det socialdemokratiske forslag og indbringer umiddelbart 9,3 mia. kr. til statskassen årligt, men de ekstra penge, der kommer ind i statskassen fra formueskatten, skal fratrækkes de penge, der går tabt i andre skatteindtægter, fordi formueskatten svækker erhvervslivet og dansk økonomi. Det samlede regnestykke kan meget vel blive negativt.
Martin Ågerup, direktør
Formueskat
Socialdemokratiet
27. februar
Socialdemokraterne foreslår en formueskat på 0,5% om året på formuer over 25 mio. kr. for enlige og 50 mio. kr. for par.
Skattebetalerne mener:
De færreste med formue har den stående i banken. Ca. 80 procent af formuerne, der rammes af formueskat, består i ejerskab af en virksomhed, der skaber velstand for medarbejdere, kunder og ejere samt for statskassen.
At beskatte sådanne formuer, er at dræne succesfulde virksomheder for den kapital, der skal sikre, at virksomhederne kan investere og forbliver succesfulde. For at betale skatten, må ejerne trække penge ud af virksomheden. Da Norge forhøjede formueskatten, forlod ca. 500 millionærer og milliardærer landet.
En formueskat vil ramme ekstra hårdt i Danmark, fordi vi i forvejen har meget høj beskatning af kapitalindkomst – den tredje højeste i verden. 42 procent i aktieavanceskat, mod fx 30 procent i Sverige.
Det socialdemokratiske forslag indbringer umiddelbart 6,5 mia. kr. til statskassen årligt, men de ekstra penge, der kommer ind i statskassen fra formueskatten, skal fratrækkes de penge, der går tabt i andre skatteindtægter, fordi formueskatten svækker erhvervslivet og dansk økonomi. Det samlede regnestykke kan meget vel blive negativt.
En række lande har prøvet formueskat og afskaffet den igen: Østrig, Danmark, Tyskland, Holland, Finland, Luxembourg, Sverige og Frankrig.
Kun tre lande, vi normalt sammenligner os med, har stadig formueskat: Norge, Schweiz og Spanien. I Schweiz har man til gengæld ingen andre kapitalskatter, ligesom arveskat er afskaffet i de fleste cantoner.
Martin Ågerup, direktør