Fødevarechecken var fra starten en dårlig idé. Den er kun blevet endnu værre takket være en elendig udførelse. Målretningen af checken er helt skæv. Familier med højere indkomst kan ende med en check på 5.000 kr., mens familier med lavere indkomst kun får 2.500 kr. (jf. figuren) – eller sågar ingenting.
Får du dit første barn i marts i år? Check til dig. Falder fødslen første april eller senere? Ingen check. Har du været på overførselsindkomst hele 2025 men får job i oktober? Farvel check. Har du til gengæld haft job hele året men er på dagpenge to uger i november? Haps, check til dig.
Og man kunne blive ved – hvilket vi sandelig også kommer til at gøre. Skattebetalerne vil i den kommende tid uddybe vilkårligheden og uretfærdigheden, der følger med de nye fødevarechecks med en række eksempler. Stay tuned, som man siger.
Fødevarechecksene kommer også med et enormt bureaukrati. Det bliver så bøvlet, at der indføres en ordning, hvor folk kan søge om at få en check. Det er nødvendigt, fordi Finansministeriet forudser, at der vil være borgere, der er berettiget, som systemerne ikke kan finde frem til af sig selv.
Vi kan derfor forvente, at tusindvis af borgere vil søge om at få en check – med alt hvad det indebærer af sagsbehandling og bureaukrati og klager over afgørelser og så videre.
Der er en betydelig risiko for, at vi får skandaler i stil med varmechecken, som politikerne ellers burde have taget ved lære af. Varmechecken blev skulle hurtigt hjælpe husstande med bestemte varmekilder og lavere indkomst. Men fordi man valgte at anvende og kombinerede nye data om boligtype, husstandsindkomst og indkomstbegreber, gik det galt 13.800 husstande fik penge uberettiget, hvilket førte til fejludbetalinger på 83 millioner kroner. Det hele blev meget forsinket og fik kritik fra Rigsrevisionen.
Finansministeriet mere end antyder, at noget lignende kan være under opsejling med den nye aftale. De skriver i et fakta-ark om fødevarechecken til børnefamilier:
”Da de forskellige checks udbetales på baggrund af forskellige kriterier og baseres på data trukket på forskellige tidspunkter, kan det ikke udelukkes, at der kan opstå situationer, hvor en person ved en fejl modtager flere checks.”
Alt det hurlumhej til at håndtere udbetaling af nogle få tusinde kroner én gang. Og så aldrig mere. Når hele dette maskineri først er oppe at køre, skal det lukkes ned igen.
Og hele dette cirkus bliver bekostet af dig og vi andre skattebetalere. Spild af penge. Og helt unødvendigt.
Man burde i stedet have lyttet til Skattebetalerne. Vi anbefaler generelt, at man giver brede og generelle skattelettelser i stedet for at målrette særlige beløb til bestemte grupper.
Normalt forbinder man det med noget positivt at være målrettet, men det gælder normalt ikke skatter. Skatter bør være det modsatte af målrettede, nemlig ”neutrale” – altså at de ikke favoriserer eller straffer bestemte grupper, erhverv, aktiviteter eller valgmuligheder, men så vidt muligt behandler forskellige økonomiske valg ens.
Målretning giver altid problemer med at afgrænse, hvem der skal ha’, og hvem der ikke skal ha’. Det gør skattesystemet mere kompliceret, vanskeligere at administrere og skaber ofte vilkårlighed og uretfærdighed, som vi nu ser det med fødevarechecken og som beskrevet ovenfor.
Forligspartierne (Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, Moderaterne og Venstre) burde i stedet have givet en skattelettelse i bunden ved at hæve personfradraget på indkomst såsom lønindkomst, pension og kontanthjælp. Det ville have givet samme beløb i kroner og ører i skattelettelse til alle – høj som lav.
Det gavner både folk i arbejde, pensionister og ledige. Samtidig kunne man hæve børneydelsen, hvis man vil hjælpe familier med børn ekstra meget. Det er smart, fordi vi bruger et fradrag og en ydelse, der allerede findes.Derfor er det nemt og billigt at administrere uden fejl, og udbetalingen af pengene ville kunne igangsættes hurtigt med en jævn fordeling over 2026 – svarende til fordelingen af de øgede fødevareudgifter, som befolkningen fortsat oplever.
I stedet har vi fået denne lappeløsning, der rammer skævt, utilsigtet og vilkårligt. Og samtidig skaber et endnu mere kompliceret og uretfærdigt skattesystem med endnu mere dyrt bureaukrati.