Hvis man tror, fitness-moms bliver kompliceret, så vent til differentieret moms på fødevarer kommer på bordet, skriver direktør i Skattebetalerne, Martin Ågerup, d. 5. december i Berlingske. Foto: Anders Krogh
Regeringen overvejer differentieret moms på fødevarer for at hjælpe danskerne med høje leveomkostninger.
Jeg forstår godt ønsket. At sænke udvalgte momssatser har stor opbakning i befolkningen og hos mange politikere, og når madpriserne stiger, er det fristende at sænke momsen på fødevarer.
Men vejen til helvede er som bekendt brolagt med gode intentioner. I dette tilfælde et administrativt helvede.
Lad mig illustrere det med et eksempel fra et andet område, hvor man er i gang med at indføre differentieret moms, nemlig på fitnessydelser.
Fra 1. januar skal personer over 30 år betale moms, mens personer under 30 ikke skal. Intentionerne er gode, men resultatet er skidt: et mere kompliceret skattesystem og et bureaukratisk helvede af administration.
Alle fitnesscentre og hver eneste selvstændige fitnessinstruktør skal nu verificere og være i stand til at dokumentere fødselsdatoer på alle deres kunder, samtidig med at de skal overholde de komplicerede GDPR-regler om opbevaring af persondata.
De skal også oprette separate faktureringssystemer for to aldersgrupper, og så skal de udvikle deres regnskabssystemer, så de bliver i stand til at beregne splitmoms: forskellige momssatser på samme ydelse, hvilket er nogle af de mest komplicerede skatteregler, vi har – og det siger ikke så lidt.
Der skal beregnes lønsumsafgift af den momsfrie del af virksomheden. Der skal beregnes delvis fradragsret for købsmoms baseret på, hvor stor en andel af omsætningen der er momsfri.
Og hvad skal reglerne være for kunder, der fylder 30 midt i en abonnementsperiode? Hvad sker der, når en 29-årig køber et årskort? Skal systemet skifte midt i kontraktperioden? Hvad med holdundervisning med deltagere på tværs af aldersgrænsen?
Splitmoms og lønsumsafgift er så komplekst, at det er stort set umuligt for ikkefagfolk at håndtere. Resultatet bliver, at fitnesscentre må anskaffe nye it-systemer og hyre dyre revisorer.
Alternativet er store bøder for fejl i momsregnskabet.
Pengene bliver spist op
Hvis man tror, fitness-moms bliver kompliceret, så vent til differentieret moms på fødevarer kommer på bordet.
Hele kæden fra producenter til grossister og supermarkeder skal registrere og beregne forskellige momssatser på tusindvis af produkter.
Kasse-, regnskabs- og IT-systemerne skal ændres. Momsregnskabet bliver langt mere komplekst. Udgifterne til bureaukrati vokser både hos virksomhederne og hos SKAT, og der er kun kunderne og skatteborgerne til at betale.
Hvis regeringen sænker momsen på frugt og grønt til ti procent, ville det reducere skattebyrden for borgerne med 3,25 milliarder kroner.
Dansk Industri vurderer, at de administrative omkostninger ved et sådant tiltag »ikke kan holde sig på under en milliard kroner, og det kan sagtens være flere gange det beløb«.
Med andre ord: I bedste fald vil en tredjedel af lettelsen altså blive spist op af øgede omkostninger til bureaukrati. Og i værste fald vil lavere moms på fødevarer slet ikke sænke leveomkostningerne, fordi hele momsreduktionen bliver spist op af administration.
Andre lande har prøvet.
Resultatet er absurde diskussioner om afgrænsning.
Der findes langt bedre løsninger
I England blev der eksempelvis ført en retssag om, hvorvidt Pringles-chip var chip eller kiks, som har forskellige momssatser.
Tyskland har en række forskellige momssatser på forskellige slags juletræer. Det er vanskeligt at opdrive en skatteekspert i lande med differentieret moms, som ikke ønskede, at de havde et enklere momssystem som det nuværende danske.
Hvis man vil afhjælpe de høje leveomkostninger, findes der langt bedre løsninger end at komplicere momssystemet.
Man kunne opnå samme løft i borgernes rådighedsbeløb som ved at sænke momsen på frugt og grønt til ti procent ved en kombination af højere personfradrag, før bundskatten på lønindkomst sætter ind, og lidt højere børneydelse.
I stedet for at halvere momsen på alle fødevarer, kan man opnå en lige så stor forbedring af en almindelig lønmodtagers økonomi gennem en pakke med højere personfradrag, permanent lavere elafgift og højere børne- og familieydelser.
Når man hjælper gennem lavere indkomstskatter i stedet for momssatser, slipper man for bureaukratiske byrder.
Skattelettelsen ville ikke kræve nye it-systemer, men kunne indføres i morgen og lette leveomkostningerne for danskerne inden for få måneder, mens differentieret moms først vil kunne indføres om en årrække.
Lettelsen ville komme de samme grupper i befolkningen til gavn og have omtrent samme effekt på uligheden som en differentieret moms – det vil sige: stort set ingen.