Der er mange forslag om nedsættelse af momsen på forskellige varer og ydelser. Regeringen har med aftaler om finansloven for 2026 fået gennemført momsfrihed på bøger, og politikere og organisationer står i kø med gode og velmenende forslag om varer eller tjenesteydelser, som burde nyde godt af en lavere momssats end den gængse på 25 pct. Det synes særligt populært at foreslå nedsat moms på frugt og grønt eller tilmed en halvering af momsen for alle fødevarer.
Regeringen synes at have udvist en vis lydhørhed overfor ideen om differentieret moms, idet den har påbegyndt et – formentlig særdeles omkostningskrævende og længerevarende – arbejde med at forberede IT-systemerne til at kunne håndtere forskellige momssatser.
Det centrale argument, der har været fremført som begrundelse for differentieret moms, er at komme lavindkomstfamilier, der lider under de stigende fødevarepriser, til undsætning. Desuden fremføres, at det har de jo i andre lande.
Hvorfor er differentieret moms en dårlig ide?
Forskellige momssatser vil imidlertid betyde øget offentligt bureaukrati, men frem for alt langt mere besværlige regler for de erhvervsdrivende. Tager man første skridt i den retning, kan man være sikker på, at der jævnligt vil fremkomme nye og mindst lige så velbegrundede forslag om nedsatte momssatser. I Sverige bruger man momsen til bl.a. at få folk til at spise sundere; i England til at gøre børnetøj billigere, og i Frankrig til at gavne turismen.
Da Sverige for en del år siden ville indføre lavere moms på bøger, betød ændringerne også, at atlasser og kort blev omfattet. Det fik straks sælgere af globusser på barrikaderne, men da globusser ofte indeholder elektrisk lys, påpegede lampebranchen, at de nu ville blive påført urimelig konkurrence. I Tyskland er der fem forskellige satser på juletræer. Er chips, peanuts og dadler frugt og grønt?
Skatter og afgifter er gode til at skaffe offentlig finansiering. Men hver gang man prøver at varetage helt andre hensyn – det være sig sundhedsmæssige, kulturelle eller sociale hensyn – medfører det mere indviklede og uigennemskuelige regler med øget bureaukrati, administrativt besvær for både det offentlige og for erhvervslivet, afgrænsningsvanskeligheder og øget pres for særregler til følge.
Argumentet for lavere moms på alle eller udvalgte fødevarer er aktuelt, at det kan modvirke de bidrag til stigende leveomkostninger. Der grundlæggende er forårsaget ag højere udbudspriser fra producenter som følge af fejlslagen høst, leveringsmuligheder mv.
På grund af IT-problemer vil det imidlertid tage nogle år at indføre differentieret moms. Hvis ønsket er hurtigt at hjælpe lavindkomstfamilier, mens fødevarepriserne er høje, bør allerede dette forhold være udslagsgivende.
Det gælder således, at de omtrent samme modvirkende effekt på familiernes leveomkostninger kan opnås her og nu, ved at lave nogle ganske enkle ændringer i de allerede gældende regler. Det er faktisk muligt at kompensere lavindkomstgrupper for højere leveomkostninger uden at komplicere skatte- og afgiftssystemet og uden at svække tilskyndelsen til at arbejde. Det fremgår af de to følgende eksempler.
Eksempel 1 : Nedsættelse af moms på frugt og grønt til 10 %
Skatteministeriet har beregnet, at en nedsættelse af momssatsen på frugt og grønt fra 25 til 10 % kan medføre en forhøjelse af rådighedsbeløb på 1.360 kr. årligt for et par uden børn, jf. tabel 1. Virkningen på rådighedsbeløbet stiger til ca. 2.400 kr. årligt, hvis parret har to børn.
Der kan alternativt og uden at komplicere skattesystemet peges på en alternativ model, der har samme virkninger på de offentlige finanser. Modellen indebærer, at:
- Personfradraget forhøjes med 1.900 kr., hvilket medfører en skattenedsættelse på ca. 700 kr. årligt per voksen.
- Satser for børne- og familieydelsen med 500 kr. årligt for alle børn (0-17 år).
Den alternative model medfører, at par uden børn kan opnå en årlig forhøjelse af rådigheds-beløbet på ca. 1.400 kr. Forhøjelsen af rådighedsbeløbet stiger med 500 kr. årligt per barn.
Tabel 1. Virkninger på rådighedsbeløb ved skattenedsættelser, 2025-niveau
| Moms på frugt og grønt nedsættes til 10 % | Højere personfradrag og børne- og ungeydelse | |
| Par uden børn | 1.360 kr. | 1.400 kr. |
| Par med 1 barn | 1.880 kr. | 1.900 kr. |
| Par med 2 børn | 2.400 kr. | 2.400 kr. |
Anmærkning: Skattenedsættelser er for både moms og alternativet baseret på et årligt mindreprovenu på ca. 3,25 mia. kr. Alternativ indeholder en forhøjelse af personfradraget på 1.900 kr. (skatteværdi på ca. 700 kr.) og en forhøjelse af børne- og ungeydelsen på 500 kr. årligt. Skatteministeriets beregnede virkninger af lavere moms er opskrevet med 4,5 % fra 2024 til 2025 ud fra forbrugerprisindeks for fødevarer.
Kilde: Skatteministeriet, Analyse af differentieret moms, 2024, og Skatteøkonomisk redegørelse, 2025 samt Danmarks Statistik og egne beregninger.
Eksempel 2: Halvering af fødevaremomsen til 12,5 %
En halvering af momsen på fødevarer (inkl. ikke-alkoholiske drikke) kan skønsmæssigt medføre en forhøjelse af rådighedsbeløbet på 3.270 kr. årligt for en enlig, jf. tabel 2.
Der kan alternativt og uden at komplicere skattesystemet peges på en alternativ model, der har samme virkninger på de offentlige finanser. Modellen indebærer, at
- Elafgiften fra 2028 permanent nedsættes til 0,8 øre/kwh (EU’s minimumssats). Det kan medføre en forøgelse af rådighedsbeløbet på 2.000 årligt for en enlig arbejder i et hus på 100 m2.
- Personfradraget forhøjes med 3.600 kr., hvilket medfører en skattenedsættelse på ca. 1.330 kr. årligt per voksen.
- Satser for børne- og familieydelsen med 1.000 kr. årligt for alle børn (0-17 år).
Tabel 2. Virkninger på rådighedsbeløb ved skattenedsættelser, 2025-niveau
| Fødevaremoms nedsættes til 12,5 % | Højere personfradrag og børne- og ungeydelse samt nedsættelse af elafgift til 0,8 øre/kwh | |
| Enlig arbejder i ejerbolig (100 m2) | 3.270 kr. | 3.330 kr. |
Anmærkning: Skattenedsættelser er for både moms og alternativet baseret på et årligt mindreprovenu på ca. 13,4 mia. kr. Alternativ indeholder en forhøjelse af personfradraget på 3.600 kr. (skatteværdi på ca. 700 kr.) og en forhøjelse af børne- og ungeydelsen på 1.000 kr. årligt (ikke relevant i eksemplet) og en permanent nedsættelse af elafgiften til 0,8 øre/kwh. Virkningen af lavere fødevaremoms er skønnet ud fra virkningen for en person i 5. indkomstdecil – svarende til en beskæftiget med en indkomst, der er lidt lavere end gennemsnittet jf. skatteministerens svar på SAU-spørgsmål 376.
Kilde: Skatteministerens svar på SAU-spørgsmål 376, juni 2025, Skatteøkonomisk redegørelse 2025, Skatteministeriet, Faktark : Familietypeeksempler ved lempelser af elafgiften, Skatteministeriet, 2025 og egne beregninger.
Synes du, at skatter og afgifter skal være enkle og til at forstå? Så meld dig ind i Skattebetalerne og støt vores sag: