Det er uacceptabelt, at dårlige skatteregler fører til, at borgerne opkræves for meget i skat, skriver direktør i Skattebetalerne Martin Ågerup d. 21. november i Berlingske. Foto: Anders Krogh
Berlingske afslørede 15. november endnu et problem med ejendomsbeskatningen.
Ægteparret Helle og Claus Okholm i Rungsted byggede et hus i 2019 og fik pludselig en skatteregning på over 100.000 kroner årligt for 2021, 2022 og 2023 – fire gange deres normale ejendomsværdiskat.
Skattesmækket kom på grund af en spidsfindighed i systemet. For boliger som Okholms, der er bygget efter 2001, skal Vurderingsstyrelsen nemlig beregne en fiktiv 2001-værdi, fordi boliger – frem til de nye skatter trådte i kraft i 2024 – er blevet beskattet af deres 2001-vurdering plus fem procent.
Et hus bygget efter 2001 skal derfor have en beregnet og fiktiv 2001-vurdering.
Men styrelsen bruger ikke prisindekset i lokalområdet, når den regner tilbage til 2001. I stedet bruger den udviklingen i boligpriserne i hele Nordsjælland. Det inkluderer kommuner, hvor priserne er steget langt mindre end i Rungsted.
Når man regner tilbage fra nutidens høje huspriser, giver det en urealistisk høj 2001-vurdering for parrets bolig og dermed også en alt for høj skat.
Ovenikøbet har styrelsen oprindelig regnet tilbage til 2001 fra en forkert vurdering, nemlig den foreløbige 2020-vurdering, i stedet for at bruge den endelige, som var lavere. Her indrømmede Vurderingsstyrelsen fejlen, men først da Berlingske blev en del af sagen.
Selve denne fejl er slem nok, men myndighedernes reaktion på den gør det kun værre. Vurderingsstyrelsen fastholder stålsat, at der er tale om »en enkeltstående sagsbehandlingsfejl«, og at der ikke er grund til at gennemgå lignende sager. Men har det sandsynligheden for sig?
Det hele bliver ikke bedre af, at styrelsen først retter fejlen, efter at Berlingske begynder at grave i sagen. Ægteparret havde forinden forgæves henvendt sig direkte til styrelsen. Men først da Berlingske kom ind over, var der pludselig interesse for at se på tallene igen.
Hvad med alle de borgere, der ikke har ressourcerne til at kontakte en journalist eller sætte sig ind i komplicerede beregninger?
Hvor mange betaler i dag for høje skatter af deres boliger på grund af sagsbehandlingsfejl, som er tæt ved umulige at gennemskue og lige så svære at få skattemyndighederne til at indrømme – hvis man da ikke har et landsdækkende medie i ryggen?
Med hensyn til den tvivlsomme beregningsmetode af den fiktive 2001-vurdering er Skatteministeriet heller ikke til at hugge eller stikke i. Forelagt sagen svarer de Berlingske, at »der fortsat kan foretages skattestopberegninger for nybyggede ejendomme mv. med metoder, der kan administreres«.
Ja, administreres skal der jo, men det er ikke acceptabelt, at borgerne opkræves for meget i skat!
Som Berlingske påpeger, er knap 322.000 boliger bygget i perioden 2002-2024. De boliger, der er opført i kommuner med højere prisstigninger end normalt, kan potentielt rammes af samme skæve beregning. Potentielt kan tusindvis af boligejere være ramt.
Ifølge Vurderingsstyrelsen administrerer man efter lovgivningen, nemlig forliget om ejendomsvurderingssystemet fra november 2016. Hvis det er korrekt, må den nye skatteminister, Ane Halsboe-Jørgensen (S), på banen, tage skatteborgernes parti og få ryddet op.
Hvis ministeren ikke vil, må forligspartierne tage affære. Der er tale om Venstre (der sad alene i regering på det tidspunkt), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre (DF var oprindelig med, men forlod forliget i 2023).
De seneste års skatteministre har ret konsekvent undladt at engagere sig i at løse de problemer, dårlige skatteregler skaber for borgerne.
Det gjaldt for eksempel sagen om Gitta Ravn, som sidste år fik et skattesmæk på sine 13 nærmeste naboers ejendomsskat med besked om, at hun bare selv kunne opkræve pengene hos naboerne efterfølgende.
Daværende skatteminister Jeppe Bruus (S) satte sig for at ændre reglerne – men det hjalp jo ikke Gitta, som blev ladt groft i stikken.
Da Odense Kommune gik ind i sagen for at hjælpe Gitta med at fordele en del af skattekravet mellem hende og de 13 naboer, fik kommunen besked fra Vurderingsstyrelsen om, at det var ulovligt.
Så der kom i stedet et nyt skattesmæk på 54.000 kroner til Gitta, som nu rystet fortalte DR, at hun var truet af tvangsauktion.
Hvis ministeren havde givet styrelsen den simple instruks, at Gitta skulle hjælpes så vidt overhovedet muligt, havde styrelsen næppe ageret uden at tage hensyn til Gittas urimelige situation.
Kravet om retfærdige og rimelige skatter bør være ministerens og systemets allervigtigste pligt og fokus, som overtrumfer alle andre hensyn.
Klumme af Martin Ågerup udgivet i Berlingske d. 21. november, 2025.