Peter Loft: Er det for meget forlangt, at skatteministeren sørger for regler, danskerne kan forstå?

Ministre søger som regel at forbedre forholdene for borgerne inden for det område, de er sat til at varetage.

Sundhedsministeren søger at skaffe læger til borgere i afsidesbeliggende dele af landet, justitsministeren søger at øge trygheden blandt borgerne, og energiministeren søger at skaffe grøn energi til hele landet.

Ikke alle er enige i initiativerne, og ikke alle initiativer falder lige heldigt ud. Men hvad bestræbelserne går ud på, bør der ikke herske megen tvivl om.

Anderledes forholder det sig med de fleste af de skatteministre, vi har haft i den seneste tid. Skattereglerne og skattevæsenet har skabt en hel del udfordringer for borgerne. Ikke alle problemer kan skatteministrene lastes for, men et generelt og næsten undtagelsesfrit træk er, at ingen af de mange skatteministre på noget tidspunkt har engageret sig i at få løst disse problemer.

Lad dette være en opfordring til den seneste, nye skatteminister om at inddrage borgerperspektivet i arbejdet.

Danskerne er et højtbeskattet folkefærd, og det er heller ikke nogen hemmelighed, at vores skatteregler er temmelig mangelfulde bedømt efter forståelighed og tilgængelighed. Alligevel accepterer langt de fleste ikke kun nødvendigheden af at betale skat, men tillige de besværligheder, der til tider opstår i forbindelse med beskatningen.

Ikke alle betaler lige godvilligt, men i international sammenhæng er det såkaldte skattegab, dvs. forskellen mellem, hvad der betales i skat, og hvad der skulle betales i skat, meget lille i Danmark.

Vores skattesystem beror i høj grad på tillid. Man skal have tillid til skattevæsenets opgørelser, for ingen er i stand til at kontrollere dem. Arbejdsgivere og pengeinstitutter skal have tillid til, at de oplysninger, de indberetter, ikke ender forkerte steder, men kun bruges af skattevæsenet til at danne den automatiske selvangivelse.

Og sidst, men ikke mindst er det vel en forudsætning for, at man vil betale så meget i skat, at man har tillid til, at pengene bruges fornuftigt og kommer en selv til gavn, hvis det bliver nødvendigt.

På den baggrund kunne man vel godt forvente en borgervendt og velvillig tilgang til skatteyderne fra skatteministerens side. At man søgte at underbygge befolkningens tillid til det skattesystem, som nu engang er fundamentet under velfærdssamfundet.

Eller at man kvitterede for borgernes overordnede velvilje i forhold til skat med en tilsvarende imødekommenhed over for de problemer, skatten medfører for borgerne. Særligt i betragtning af de indviklede regler og den store økonomiske betydning, skattebetalingen har for de fleste, kunne man også godt forvente lidt agtpågivenhed og bevågenhed i forhold til borgernes problemer fra skatteministerens side.

Men hidtil har man kun mødt tavshed fra de tidligere skatteministre, når problemerne viste sig. Ønsker om regler, der kunne hjælpe borgeren, er blevet afvist eller blot tiet ihjel.

Talrige borgere har døjet med mærkværdige ejendomsvurderinger og heraf følgende besynderlige ejendomsskatter, uforståelige breve fra Vurderingsstyrelsen og fuldkommen meningsløse afgørelser.

I enkelte tilfælde har embedsmænd forsvaret reglerne og administrationen, men de kan selvsagt hverken begrunde eller kritisere retsgrundlaget, hvis det er dette, der er skyld i problemerne.

Men ministeren hørte man intet fra.

Helt aktuelt har medierne omtalt det forhold, at myndighederne har opdaget, at det var en fejl, at man vurderede ejendomme efter de potentielle, men i virkelighedens verden ganske urealistiske anvendelsesmuligheder for de pågældende ejendomme.

Men uvist af hvilken grund afviser myndighederne at lade denne åbenlyse fejlretning komme de borgere, der allerede har fået en urealistisk høj vurdering, til gode. Lad os håbe, at vi snart hører, hvad skatteministeren mener.

De første vurderinger, efter at det nye og meget dyre it-system var sat i drift, afstedkom stærk hovedrysten rundtom i landet. Først da kritikken antog uanede højder, og da pressen kunne omtale en konkret sag, hvor en dame fra Odense skulle betale sine naboers skat, kom ministeren halvhjertet og tøvende på banen. Og en løsning udestår vistnok stadig.

Det har ikke skortet på historier om personer, der ikke kan komme til at betale deres gæld, om store og uforklarlige rentekrav, om korrektioner i fejlagtige vurderinger, der ikke føres ud i livet, og om komplet uforståelige opgørelser og manglende forklaringer fra Gældsstyrelsen. Fra ministeriets side har man intet hørt.

Rigsrevisionen har flere gange kritiseret, at straffesager på skatteområdet er meget lang tid under behandling. Det betyder, at borgerne længe skal leve med den usikkerhed, der er at have en straffesag hængende over hovedet. Men det betyder også, at mange sager ender uafsluttet, fordi de når at forælde. Trods kritikken er sagsbehandlingstiden kun blevet længere og længere. Så det er åbenbart ikke et problem, man kan eller vil løse i Skatteministeriet.

Hvis man klager over en skatteafgørelse til Skatteankenævnet eller Landsskatteretten, tager det i gennemsnit to år at få en afgørelse, i nogle tilfælde kan der forløbe fem til seks år. Helt enkle sager tager det ét år at afgøre. Regeringen har åbenbart fundet disse sagsbehandlingstider tilfredsstillende, siden intet er sket. Man kan kun håbe på initiativer til at få nedbragt de lange ventetider fra den nye minister.

Hvis tavsheden skyldes, at ministeren og ministeriet er stærkt optaget af at løse alle disse problemer, er det vel acceptabelt, at tiden ikke blev brugt til hele tiden at kommentere den ene møgsag efter den anden.

Men forholdene på de omtalte områder har ikke ændret sig til det bedre, siden problemerne først viste sig. Borgervendte forbedringer skal man kigge langt efter.

Siden 2019 har Skatteministeriet gennemført omkring 35 lovændringer, der alle har det til fælles, at de forbedrer eller udvider myndighedernes beføjelser i forhold til borgerne. Det kan være nye kontrolinstrumenter, nye indberetningspligter eller nye straffebestemmelser. Alt sammen bestemmelser, der øger myndighedernes beføjelser på borgernes bekostning. I den samme periode er der gennemført ét initiativ, der forbedrer borgernes muligheder i forhold til skattevæsenet.

At skabe forståelige, gennemskuelige og tilgængelige skatteregler for almindelige mennesker ligger desværre uden for Skatteministeriets muligheder. Skatter bruges til at regulere og påvirke samfundet i så mange sammenhænge, at velfungerende og enkle regler aldrig bliver et mål for politikerne. Men så meget desto mere kunne man vel forvente, at skatteministeren i stedet vil forsøge at mindske de problemer, som et overbebyrdet, komplekst og usammenhængende skattesystem afstedkommer.

Hidtidige ministre har åbenbart set sig selv som skattekontrolministre. Lad os håbe, at det nu ændrer sig, så den nye minister også vil arbejde for regler, som borgerne kan forstå og overskue – for en administration, der sikrer borgernes rettigheder, og for bedre retssikkerhed. Det skylder man skatteborgerne.

Peter Loft, Formand i Skattebetalerne og tidl. departementschef i Skatteministeriet.

Kronik udgivet i Jyllands-Posten d. 18. november, 2025.