5.600 kroner om måneden: Kommuneskatten er din største leveomkostning

Høje leveomkostninger er kommet på den politiske dagsorden efter nogle år med høj inflation. Der bliver talt meget om høje boligudgifter og udgifter til mad. 

Vi har netop set et boligudspil fra regeringen rettet imod boligomkostninger for førstegangskøbere, og det diskuteres, om der skal indføres lavere moms på frugt og grønt.

Her midt i en kommunal valgkamp er det værd at påpege, at den største post på de fleste danskeres udgiftsbudget er den skat, vi betaler til vores kommune. Skatteborgerne betaler 327 milliarder kroner i kommuneskat. 

Det betyder, at hver voksen over 18 år i gennemsnit betaler cirka 5.600 kroner til kommunen hver måned. Det er for eksempel cirka ti gange højere end de gennemsnitlige udgifter til frugt og grønt. Og det er omtrent på niveau med danskernes gennemsnitlige boligudgifter.

At holde kommuneskatten i ro er altså måske det vigtigste, man kan gøre politisk for at holde danskernes leveomkostninger nede. Men sidste valgperiode hævede 27 kommuner skatten – nogle mere end én gang. 

Mens andre udgifter også steg for familier og virksomheder, hævede kommuner som Slagelse og Glostrup leveomkostningerne for deres borgere med over 2.000 kroner pr. indbygger om året. 

På Frederiksberg løb skattestigningerne op i mere end 4.900 kroner pr. indbygger. Samlet hævede kommunerne leveomkostningerne for borgerne med 1,3 milliarder kroner.

Et skatteløfte

Derfor lancerede Skattebetalerne for en uge siden »Skattekontrakten« – et nyt demokratisk værktøj til brug ved kommunalvalget 18. november. 

I hele landet har i skrivende stund godt 1.000 lokalpolitikere på tværs af partier og i alle kommuner allerede skrevet under, heriblandt cirka 50 spidskandidater og borgmestre.

Skattekontrakten er verdenshistoriens korteste og mest konkrete kandidattest. Politikerne skriver under på et klart og præcist løfte: »Jeg lover, at jeg ikke vil stemme for skattestigninger i min kommune i valgperioden 2026–2029«.

I valgkampe er de fleste løfter uklare hensigtserklæringer såsom, at man vil »arbejde for ditten …« og »sikre en bedre datten« osv. 

Hovedparten af spørgsmålene i de øvrige kandidattest er også vage og svære at holde kandidaterne oppe på, og det at holde øje med, om de folkevalgte holder deres løfter, er faktisk slet ikke en del af konceptet. 

Her er Skattekontrakten en nyskabelse ved for det første at afkræves et klart løfte, vælgerne kan holde politikerne op på det. 

Og for det andet er det en del af konceptet med Skattekontrakten, at Skattebetalerne løbende igennem valgperioden holder øje med, om alle underskrivere af kontrakten holder deres løfte til vælgerne om ikke at hæve de kommunale leveomkostninger.

På nuværende tidspunkt i valgkampen er nogle borgmestre og spidskandidater tøvende over for at skrive under. Argumentet er, at man jo altid kan blive ramt af uforudsete udgifter. 

I flere nordsjællandske kommuner som Gentofte og Rudersdal er der for eksempel bekymring frem til den kommende udligningsreform, som tidligere har ramt dem hårdt.

Selvfølgelig kan konkrete kommuner blive ramt af uforudsete udgifter. Men netop derfor har vælgerne brug for at vide, om politikerne i en sådan situation har viljen til at holde borgerne skadesløse.

Det er nemlig vilje til at prioritere og effektivisere, det handler om. 

Alene et spørgsmål om politisk vilje

I juni kom Indenrigs- og Sundhedsministeriet med en øjenåbner: Ministeriets tal viser, at hvis alle landets kommuner gjorde tingene lige så effektivt som gennemsnittet af de ti bedste kommuner, kunne de spare hele ti milliarder kroner om året på administrationen.

ROCKWOOL Fonden fandt i en analyse fra november 2024, at kommunerne kan spare mellem 16 og 27 milliarder kroner årligt på de samlede driftsudgifter – uden at borgerne mærker en forringelse af servicen. Det kræver blot, at de mindst effektive kommuner løfter sig op på samme niveau som de mest effektive.

Regeringen, KL og Danske Regioner vurderer, at kunstig intelligens kan frigøre arbejdstid svarende til mindst 30.000 årsværk i den offentlige sektor. En stor del af dette skal være en realitet allerede i 2030 og skal komme fra kommunerne.

Analyser viser, at også kommuner som Gentofte og Rudersdal har store potentialer for besparelser, både på administration og på at effektivisere den øvrige drift. 

Så husk, kære skatteborger: Det er alene et spørgsmål om politisk vilje, når borgmesteren, spidskandidater og de øvrige kandidater i din kommune skal beslutte sig for, om de vil garantere dig, at de ikke kommer til at stemme for at hæve dine kommunale leveomkostninger.

Gør de kommunale leveomkostninger til et valgtema ved at afkræve dine lokale kandidater et svar på, om de vil skrive under på Skattekontrakten, hvis de ikke allerede har gjort det. Det er faktisk det mindste, man som skatteborger kunne forvente. 

Og hvis emnet er vigtigt nok for dig: Stem derefter 18. november.

Klumme af Martin Ågerup udgivet i Berlingske d. 7. november, 2025.