Flere partier har indførelse af en formueskat på valgprogrammet i år. Men det er en dårlig idé, der vil skade Danmark. Her er 12 argumenter imod formueskat:
1. Det er en skat på danske erhvervssucceser
Ca. 80 procent af de formuer, der rammes af formueskat, består i ejerskab af succesfulde virksomheder, der skaber velstand for medarbejdere, kunder og ejere samt for statskassen. De færreste med en stor formue har den stående i banken.
At beskatte sådanne formuer dræner virksomhederne for den kapital, der skal sikre, at de kan investere,udvikle og forblive succesfulde. Jo mere succesfuld en virksomhed, jo mere formueskat. Skatten fungerer altså som en straf for succes.
2. Succesfulde virksomhedsejere vil forlade Danmark
En andel af virksomhedsejerne vil forlade Danmark for at beskytte deres livsværk. For at betale formueskatten må ejerne trække penge ud af virksomheden. Virksomheder ejet af udlændinge – eller af danskere bosat i udlandet – slipper for den belastning.
Da Norge forhøjede formueskatten, forlod ca. 500 millionærer og milliardærer landet. Sverige afskaffede formueskatten i 2006 bl.a. for at undgå kapitalflugt.
3. Formueskat hæver skatten på investeringer til over 100 pct.
Formueskattens procentsatser ser lave ud: Socialdemokratiets forslag er 0,5 procent. Men skinnet bedrager – den bedste måde at forstå skatten på er at omregne den til en skat på afkastet.
Ejer man obligationer for 2.500 kr. med 4 pct. i rente, giver de 100 kr. i afkast om året. En formueskat på 0,5 pct. er 12,5 kr. – altså 12,5 pct. af afkastet på 100 kr. Men med en inflation på 1,9 pct. er realafkastet kun 2,1 procent, altså 52,5 kr. (2,1 pct. af 2.500 kr.), og formueskatten svarer derfor til ca. 24 pct. af realafkastet.
Det kommer oveni den almindelige beskatning af obligationsafkast som kapitalindkomst. For denne gruppe vil den skat være på 42 pct., altså 42 kr. oveni de 12,5 kr. i formueskat. I alt 54,5 kr. i skat på et realafkast på 52,5 kr. – over 100 pct. Målt i købekraft bliver afkastet for obligationsejeren efter skat negativt. Lægger man arveafgiften til, når vi ca. 130 pct. i beskatning af afkastet.
4. Formueskat rammer ekstra hårdt i Danmark
Danmark har i forvejen verdens tredjehøjeste beskatning af kapitalindkomst: 42 pct. i aktieavanceskat, mod fx 30 pct. i Sverige og 37,3 pct. i Norge. Schweiz fremhæves ofte som et succesfuldt investeringsland med formueskat – men Schweiz har ingen andre skatter på kapitalgevinster, og næsten alle kantoner har afskaffet arve- og gaveafgiften mellem forældre og børn. Sverige og Norge har ligeledes afskaffet arveafgiften. Den danske selskabsskat på 22 pct. ligger også i den høje ende.
5. Formueskat dræber iværksætteri
Formueskat rammer netop den type formue, iværksættere typisk har: ejerandele i egne virksomheder – ofte illikvide og uden løbende cash flow. Det presser ejerledere til at trække mere ud af virksomheden eller tage mere gæld, hvilket svækker investeringer og vækst.
Alternativt kan iværksættere vælge at flytte til udlandet, inden virksomheden for alvor vokser sig stor. Professor Karin Thorburn fra Norges Handelshøjskole advarer i Berlingske: “Der kan ske det samme som i Norge, hvor mange iværksættere rykker ud af landet, før de for alvor bliver store.”
Frankrig indførte en generel formueskat i 1982. Da den blev afskaffet igen i 2018, havde 10.000 formuende personer i de foregående 15 år forladt landet. 20-30 år efter indførelsen flygtede altså stadig nye iværksættere og virksomhedsejere fra den.
6. Formueskat reducerer alle danskeres velstand
Formueskat svækker investeringer, iværksætteri og innovation – og giver dermed lavere vækst og lavere lønfremgang. Et studie fra Norwegian Business School finder, at den norske formueskat reducerer investeringer, salg og overskud – og at norsk økonomi på lang sigt taber velstand svarende til 1,3 pct. af BNP. Det rammer hele befolkningen.
7. Socialdemokratiets påstand om, at iværksættere kan undtages, er forkert
Socialdemokraterne har hævdet, at forslaget ikke skal tolkes sådan, at iværksættere beskattes af ikke-realiserede værdier. Det er i modstrid med forslagets ordlyd: “I grundlaget for formueskatten skal værdien af både reale og finansielle værdier indgå”, som de selv skriver på deres hjemmeside.
Partiet har luftet muligheden for at bruge egenkapital i stedet for markedsværdi som grundlag – men det løser ikke problemet. Skatten tvinger under alle omstændigheder ejerne til at trække kapital ud, uanset opgørelsesmetode.
En reel undtagelse for iværksættere vil ikke være muligt i praksis. Hvem er iværksætter og hvem er ikke? Defineres det ud fra virksomhedens størrelse, straffer skatten direkte produktivitet, vækst og beskæftigelse. Det skaber uforudsigelighed og retssager – ikke et trygt investeringsklima.
8. Formueskat er uegnet til at bekæmpe ulighed
Et tysk studie konkluderer, at formueskat i praksis bæres af alle borgere – selv hvis skatten er designet til kun at ramme de allerrigeste – fordi den reducerer vækst, investeringer og beskæftigelse.
Også OECD fraråder formueskat, både ud fra et vækst- og et lighedsperspektiv: vil man omfordele, er andre skatter – fx indkomstskatter på løn og kapital – mere effektive.
9. Formueskat giver få penge i statskassen – om nogen
Socialdemokraternes formueskat indbringer umiddelbart 6,5 mia. kr. Men går det som i andre lande, vil mindst lige så mange penge fosse ud, som der kommer ind.
SF skriver, at deres formueskat skal ramme den rigeste procent og give ca. 9 mia. kr. Den rigeste procent betaler i forvejen ca. 127 mia. kr. i skat. Hvis blot syv ud af 100 af dem vælger at forlade landet, går de samlede skatteindtægter i nul. Dertil kommer lavere vækst og lavere lønindkomst hos de 850.000 medarbejdere – ifølge Dansk Industri – i de berørte virksomheder, hvilket giver yderligere færre skatteindtægter.
Virksomheder ejet fra udlandet vil ikke belastes af formueskatten og vinder dermed konkurrencefordele. Det samlede regnestykke kan meget vel blive negativt.
10. Havelågebeskatning løser ikke problemet
Havelågebeskatning er en skat, der udløses ved fraflytning fra Danmark og beskatter urealiserede gevinster, som om de var realiseret på fraflytningsdatoen. Den løser ikke problemet – den forskyder det. Skatten ændrer ikke det grundlæggende incitament til at flytte, kun timingen: det bliver rationelt at flytte tidligt, før virksomhedens værdi er vokset.
Det er allerede et problem for Danmark. Siden 2000 har Danmark skabt 13 unicorns – men hele 69 pct. af dem har flyttet hovedkvarter ud af landet. I Sverige er tallet 9 pct., i Finland 0 pct. Hverken formueskat eller havelågebeskatning adresserer de negative effekter på investeringer, vækst og lønfremgang.
11. Formueskat bliver et bureaukratisk helvede
Tænk på problemerne med ejendomsvurderingerne – og gang dem med ti. Det er langt vanskeligere at værdiansætte en familieejet virksomhed end en villa i Horsens. Det sidstnævnte har vist sig enormt vanskeligt: Vurderingsstyrelsen har 1.200 ansatte, og IT-systemet, der skulle have kostet under 100 mio. kr., har hidtil kostet 5 mia. kr. – 50 gange budgettet.
En formueskat ville støde på de samme problemer i langt større skala. 80 pct. af de berørte formuer består af ejerskab af virksomheder – og hver virksomhed er unik, sjældent handlet og umulig at sammenligne med andre.
12. De fleste lande har afskaffet formueskat pga. dårlige erfaringer
En lang række lande har prøvet formueskat og afskaffet den igen: Østrig, Danmark, Tyskland, Holland, Finland, Luxembourg og Sverige. Frankrig er det seneste eksempel, fra 2018, bl.a. begrundet i formueflugt.
Kun tre lande, vi normalt sammenligner os med, har stadig formueskat: Norge, Schweiz og Spanien.
Støt vores arbejde. Bliv medlem af Skattebetalerne: